Video : Tipsbladet
Superliga

Anel Ahmedhodzic utilfreds med fars svada: Han har aldrig støttet mig

Den tidligere Superliga-spiller kritiserer sin fars opførsel på de sociale medier.

Den tidligere Hobro-spiller Anel Ahmedhodzic reagerer nu på sin far, Mirsad Ahmedhodzic’, kritik af Malmö-legenden Markus Rosenborg, som i øjeblikket er den unge spillers agent.

Og han er ikke tilfreds med sin fars svada.

I et opslag på Facebook langede Mirsad Ahmedhodzic nemlig ud efter Markus Rosenborg og hævede over for Sportbladet, at agenten “ikke passer sit arbejde”. Angiveligt fordi agenten har skudt ideen om et skifte til storklubben Chelsea ned.

Nu kommenterer Anel Ahmedhodzic selv på sagen, og han lægger ikke fingre imellem.

Læs også:Ahmedhodzic' far tordner mod Malmö-legende: Han passer ikke sit job

- Jeg kan starte med at sige, at jeg er meget skuffet. At skrive sådanne ting på sociale medier og kalde andre mennesker idioter og ikke støtte mig... Det har altid været så mellem mig og min far, at han har taget det over grænsen.

- Jeg har altid følt en kærlighed til ham. Men jeg har aldrig følt nogen støtte, og han har ikke støttet mig på den rigtige måde. Især ikke nu når det går så godt for mig, fortæller Malmö-stopperen til Kvallsposten.

Anel Ahmedhodzic tilføjer også, at det ikke er første gang, at faren skaber røre. Da den 21-årige bosniske landsholdsspiller var i Nottingham Forest, skrev faren nemlig også nogle andre ting online.

Derudover er Ahmedhodzic også uenig i sin fars kritik af Markus Rosenberg.

Læs også:Jon Dahl Tomasson har fået coronavirus

- Det (farens udtalelser, red.) er absolut ikke sandt. Jeg har valgt Markus Rosenberg som min agent, fordi jeg stoler fuldt ud på ham. Jeg har spillet med ham, jeg har haft samtaler med ham både som spiller og som agent, og i den tid, jeg har haft ham som agent, har han hjulpet mig meget med at udvikle mig. Både som spiller og som person.

- Markus er en fantastisk mand. Han er klog, han har tålmodighed, og han ved, hvad han laver. Jeg har valgt ham, fordi jeg kan lide ham som person, fordi han er positiv, og fordi jeg kan stole på ham. Det er en person, jeg vil have omkring mig, siger Anel Ahmedhodzic.

Foruden Chelsea er Anel Ahmedhodzic også rygtet til AC Milan efter et imponerende år i Malmö FF, med hvem han kan blive svensk mester med i weekenden. 

Læs også:Tidligere FC Nordsjælland-profil meldes færdig i AIK

Læs også:Tidligere Hobro-profil rygtet til Chelsea: Det er sjovt