Andrija Pavlovic fik tirsdag sine første minutter på banen i en Brøndby-trøje, da de blå-gule mødte FC København i Reserveligaen, og det blev en mindeværdig eftermiddag for den serbiske angriber.
Ikke nok med at han mødte sin tidligere klub, så lykkedes det også Andrija Pavlovic at komme på måltavlen. Angriberen blev sendt på banen efter 67 minutter, og kort efter bragte han Brøndby foran 2-1.
Målet rakte dog ikke til en sejr, da FC København udlignede kort efter til slutresultatet 2-2.
Læs også:Var Pavlovic et flop i FCK? Jeg kan ikke acceptere, der bliver grinet hånligt
FC København stillede op med stjerner som Nicolai Boilesen, Peter Ankersen, Viktor Fischer og Pep Biel fra start, men det var Brøndby, der bragte sig foran efter 18 minutter, da Mikael Uhre rundede Sten Grytebust og gjorde det til 1-0. Mikael Uhre har efterhånden gjort det til en vane at score i kampe mellem FCK og Brøndby.
Glæden varede dog kort for de blå-gule, for knap var bolden givet op, før FC København udlignede til pausestillingen 1-1. Andreas Maxsø blev noteret for et selvmål.
I anden halvleg bragte indskiftede Andrija Pavlovic som nævnt Brøndby foran med 2-1, men igen lykkedes det FC København at udligne med det samme, og denne gang var Rasmus Højlund på pletten.
Læs også:AGF-profil: Vil være træt af det, hvis David Nielsen ryger til FCK
På søndag kan Andrija Pavlovic få sin officielle Brøndby-debut, når de blå-gule møder SønderjyskE. FC København får samme dag besøg af AaB i Hjalte Bo Nørregaards trænerdebut.
Læs også:Ståle Solbakken forklarer tavshed: Jeg har brug for at sunde mig
Læs også:Uforstående André Riel: Hvordan kan dommeren have hørt det?
Læs også:Danmark tæt på U21-EM: Kan blive første nation til at kvalificere sig