Video : Tipsbladet
Superliga

Ambivalent Solbakken: Kampprogrammet ligner det, vi har haft hvert år

FC København-manager Ståle Solbakken har det ambivalent med de nye udskiftningsregler.

Han er 'fodbold-traditionalist', og derfor ville han have det fint med at beholde tre udskiftninger den resterende del af sæsonen, men omvendt kan FC København-manager Ståle Solbakken også se fordele i, at han i den resterende del af sæsonen kan skifte ud fem gange i løbet af kampe.

Det siger FC København-bossen til klubbens hjemmeside.

Tidligere tirsdag kom det frem, at man i Superligaen og NordicBet Ligaen vil følge IFABs anbefalinger og tillade fem udskiftninger pr. hold i hver kamp i resten af sæsonen. De fem udskiftninger skal ske over maksimalt tre spilstop.

Læs også:SønderjyskE-boss tilfreds med fem udskiftninger: Spillerne er ikke robotter

- Jeg forstår godt baggrunden for det, men jeg er lidt ambivalent over for det, for jeg er også en 'fodbold-traditionalist' i forhold til, at vi nu har spillet med tre udskiftninger i mange år, og jeg er ikke tilhænger af, at man laver sådanne ændringer midt i en sæson, siger FC København-manageren og forklarer:

- De næste måneders kampprogram ligner det, vi selv har haft hvert år, og vi har klaret os fint med max. tre udskiftninger. Selvfølgelig står vi på mange parametre i en meget speciel situation på grund af corona-situationen, men klubberne har trods alt stadig en vis pre-season.

- Men det giver selvfølgelig nogle flere muligheder for en træner, så det er ikke fordi jeg er utilfreds med, at man har indført det, men det er ikke noget, jeg personligt har kæmpet for.

Læs også:Som i Bundesligaen: Superligaen tillader fem udskiftninger i kampe

FC København er ikke længere end del af pokalturneringen, så der resterer 12 kampe for FCK i resten af sæsonen samt mindst en enkelt kamp i Europa mod Istanbul Basaksehir.

De forsvarende danske mestre er nummer to i Superligaen - 12 point efter topholdet FC Midtjylland.

Læs også:Dansk træner kritiserer fem udskiftninger: Jeg mener, tre er nok

Læs også:Video: Köln og Mainz delte i målrig kamp - tidligere FCM'er lagde op til...

Læs også:Yussuf Poulsen lynede, da Leipzig skuffede hjemme mod Freiburg