Video : Tipsbladet
Superliga

Ambitiøs Okosun: Jeg vil tage det næste skridt

Ayo Simon Okosun vil udvikle sig til en endnu bedre spiller i OB og forhåbentlig skifte til en større klub på et tidspunkt.

Ayo Simon Okosun er blevet en stor profil i Superligaen, og selv om han ikke formåede at slå igennem i FC Midtjylland, har den tårnhøje midtbanespiller ikke lagt ambitionerne om et skifte til en større klub på hylden.

Først og fremmest handler det dog om at bevise sit værd i OB, der hentede Okosun, inden transfervinduet lukkede for nyligt.

- Jeg synes, det ville være trist, hvis jeg ikke havde ambitioner. Der er absolut intet galt i at være her i fire år, hvis jeg er glad for det. Men hvis jeg ikke havde ambitioner om at tage det næste skridt, så ville jeg jo stå stille og ikke udvikle mig. Så ville jeg i realiteten blive værre.

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

- Jeg har altid et mindset om, at jeg skal blive bedre og bedre. Det vil jeg altid stile efter, og så vil der jo naturligt komme skridt op ad fodboldtrappen. Men det er ikke sådan, at jeg går og tænker, at jeg skal noget andet inden for en bestemt tidsperiode. Sådan fungerer det ikke for mig. Det er bedste bare at holde fokus og så se, hvad der kommer, siger han til klubbens hjemmeside.

Den tidligere Horsens-spiller er fyldt 27 år, hvorfor han stadig har flere gode år tilbage som aktiv fodboldspiller. Alligevel er han begyndt at overveje fremtiden efter spillerkarrieren, og her virker det oplagt, at Okosun fortsætter i fodboldverden.

- Jeg har bare studenterhuen, og jeg er ikke rigtigt i gang med noget. Jeg ved ikke, hvad det skulle være, og det er også derfor, at jeg ikke er startet på noget.

Læs også:Ståle Solbakken så ind fremtiden: Det er tid til en ny strategi

- Jeg kunne forestille mig, at jeg fortsætter i fodboldverdenen, efter jeg er stoppet med at spille. Hvis jeg har brugt 30 år af mit liv på en ting og har mange af mine kompetencer inden for det, så ville det være åndssvagt ikke at prøve at udnytte dem. Det er det, jeg tænker lige nu, men jeg er ikke så bekymret over det. Det skal nok løse sig.

Ayo Simon Okosun har fået en fireårig kontrakt i OB.

Læs også:Ny OB’er om sidste tid i FC Midtjylland: Det har været drænende

Læs også:Ny FC Midtjylland-angriber: Der var meget interesse fra andre klubber

Læs også:Ankersen om Ståle-fyring: Ingen er større end klubben