Tipsbladet kunne torsdag morgen fortælle, at FC København var tæt på at sige farvel til det store talent Cornelius Olsson.
Og nu er de ikke bare tæt på længere.
Ifølge Tipsbladets oplysninger bestod Cornelius Olsson sit lægetjek torsdag aften, hvorefter underskriften blev sat på kontrakten.
Der er dog ikke tale om et salg som først beskrevet - i hvert fald ikke med det samme. I stedet forhandlede parterne sig frem til en lejeaftale med en tilhørende købsoption.
Cornelius Olsson, 18 år, er centerback og havde kun et år tilbage af kontrakten med "løverne". Den unge midtstopper var anfører på FC Københavns U19-hold.
Han bliver det seneste talent til at forlade FC København denne sommer. Tidligere har Noah Sahsah, Thomas Jørgensen, Oscar og Emil Højlund og Alexander Simmelhack skiftet væk fra hovedstaden – alle på permanente aftaler.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.