Knap to år er gået, siden Alexander Zorniger fik sparket som cheftræner i Brøndby IF, og tyskeren har endnu ikke formået at lande et nyt trænerjob. Skriverier har der været nok af, og i sommer blev han rygtet til hollandsk fodbold.
Det gør han nu igen.
Læs også:Leder: Meget kan ske omkring Brøndbys valg af træner
Hvor det i sommer var FC Twente, der havde snøren ude efter Alexander Zorniger, er det nu Æresdivisionens bundklub Fortuna Sittard, der kædes sammen med den tidligere Brøndby-træner.
Klubben fyrede 11. november Kevin Hofland som cheftræner, og nu skriver Algemeen Dagblad, at Alexander Zorniger er én af tre kandidater til at tage over efter ham. De to øvrige er tyrkeren Tayfun Korkut, der blandt andre har stået i spidsen for Bayer Leverkusen, samt den nuværende vikar Sjors Ultee.
Læs også:- Det undrer mig helt klart, at Brøndby ikke har forlænget
Fortuna Sittard er på sidstepladsen i Æresdivisionen og er uden sejr i de første ni kampe. Nikolai Baden Frederiksen tørnede ud for klubben i sidste sæson, men aktuelt er der ingen danskere i Fortuna Sittard.
Læs også:To Brøndby-talenter træner med førsteholdet resten af efteråret
Læs også:Frederiksen storroser Anthony Jung: Mest undervurderede i Superligaen
Læs også:Avis: Brøndby IF kigger på andre Superliga-trænere