Video : Tipsbladet
Superliga

Ajax-talentspejdere så nærmere på danske U19-talenter

To talentspejdere fra den hollandske storklub var på plads, da OB vandt U19-ligaen søndag.

For nylig hentede Ajax den unge dansker Eskild Dall fra Silkeborg IF, og han kan måske få selskab i den hollandske storklub af andre danske talenter.

TV2 Fyn skriver således, at to af talentspejdere fra Ajax var på plads, da OB’s talenter besejrede FC Nordsjællands ditto og vandt U19-ligaen søndag.

Læs også:Talentsatsning skal hjælpe Randers med at tage det næste skridt

Turen til U19-kampen i Odense var dog ikke planlagt for de to talentspejdere, så de holdt heller ikke øje med specifikke spillere. Men med Ajax’ historik med danske spillere ville de ikke lade chancen for at se nærmere på et par danske talenter passere.

- Vi er her med et blankt stykke papir. Efter covid-19 er Danmark et af de første lande til at tillade kampe med tilskuere, og med den historie vi har, vil vi se hvad der sker, siger Erik Tammer, der er en af talentspejderne, til TV2 Fyn.

Læs også:Holdkammerater anmelder Næstved-spiller for vold

Af spillerne, der optrådte i søndagens U19-kamp, har forsvarsspilleren Daniel Obbekjær før været interessant for en udenlandsk klub. Den unge OB-spiller var til prøvetræning hos Brighton & Hove Albion fra Premier League i foråret

I Ajax har danske stjerner som Christian Eriksen, Viktor Fischer, Nicolai Boilesen og Kasper Dolberg fået deres gennembrud i de seneste år.

Læs også:OB vandt U19 Ligaen: Det kan næsten ikke være bedre