AaB-profilen Ahlmann: FCM ville gerne beholde mig

Backen Jakob Ahlmann er ganske godt tilfreds med det udvalgte AaB-hold, som Tipsbladet præsenterede sidste fredag – og ikke kun fordi han spiller wingback og ikke venstre centerforsvarer i en tre-mandskæde, som det ellers var overvejet for også at få plads til Jacob Barrett Laursen på holdet.

– Når det nu er et fiktivt hold, kan jeg jo spille lidt af hvert, men hvis jeg selv skal vælge, så er det wingbacken, der passer mig bedst. Jeg skulle nu nok også kunne stå dernede i et tre-mandsforsvar, det ville være værre, hvis jeg skulle være centerforsvarer i en fire-backkæde, det er lidt noget andet, siger wingbacken med et grin i telefonen om det udtagede AaB-hold, der ser således ud, og som du kan klikke her for at læse nærmere om kriterierne for udtagelsen af.

– Ellers er det et fint hold, synes jeg. Der er mange velkendte navne for mig. Jeg har jo spillet sammen med de fleste af dem, i og med at jeg har været i klubben så længe, siger Jakob Ahlmann.

– Det er et hold af nogle rigtig dygtige spillere, der for de flestes vedkommende også har formået at tage skridtet til udlandet, selvfølgelig med lidt blandet succes rundt omkring, men det er stadig et tegn på, at der er blevet gjort mange ting rigtige i klubben.

– Der er også mange af dem, der har spillet A-landskampe og alle har vel U-landskampe, undtagen Kasper P. Det er et stærkt hold med en masse dygtige drenge, lyder det fra den 30-årige wingback om det hold i den klub, han også føler sig stærkest knyttet til rent talentmæssigt, selv om han faktisk var på en længere udflugt til Midtjylland undervejs i sin udvikling frem mod Superligaen.

Et par skridt foran i Midtjylland dengang
– Jeg kom til prøvetræning i AaB, da jeg var 12 år. De havde set mig spille oppe i Brønderslev, og så blev jeg inviteret derud. Det var ikke noget, jeg lige havde tænkt på i den alder, men da jeg fik det at vide, var det jo ligesom det ultimative, man kunne nå her i Nordjylland. At få lov til at komme derud og spille noget fodbold.

– Jeg fik så også lidt et chok, for det var mit første rigtige møde med elitesport, og jeg gik fra at være den bedste på mit hold i Brønderslev til pludselig at stå derude, hvor der i hvert fald var 12-13-14 mand, der var mindst lige så gode, som jeg selv var. Og så kan jeg huske en af de første træningskampe mod AGFs U13-hold, hvor jeg kom op imod nogle drenge, der var dobbelt så store, som jeg selv.

– Der blev også stillet høje krav for mig i den alder, men det vænnede man sig jo til, og jeg faldt hurtigt ind i det og kunne trives med det. Jeg synes, det var en fed måde at udvikle sig på, at spille med nogle dygtige medspillere, hvor jeg skulle stå på tæer hver gang for at være med. Det var en god tid med mange oplevelser, og på et tidspunkt undervejs begyndte man jo så at jagte drømmen, siger Jakob Ahlmann.

Men den drøm skulle ikke gå i opfyldelse i AaB – i hvert fald ikke i første omgang.

– Da vi så nåede frem til at skulle skrive ungdomskontrakt, havde jeg været tre år i AaB og gjort det så fint, at jeg også blev interessant for FC Midtjylland. Jeg snakkede med begge klubber, og mine forældre var også med til at kigge på det, og så valgte jeg at tage skridtet til Midtjyllands akademi.

– Uden at fornærme nogen kan jeg vist godt sige, at man dengang var et par skridt foran den hverdag, jeg ville få i AaB. Også fordi jeg kom fra Brønderslev, så der var noget med noget transport og et college i AaB, der ikke var sat 100 procent op. Det ville give mig nogle udfordringer, hvorimod jeg var nede i Midtjylland og kunne se, hvordan deres pakke var sat sammen med akademiet og træningerne, og hvor meget de egentlig lagde i det ungdomsakademi.

– Så det blev det skridt, jeg tog dengang, og så var jeg i Midtjylland, fra jeg var 15, til jeg var 18, og jeg havde også en fantastisk ungdomstid der i de tre år, jeg var der. I mit sidste år som ungdomsspiller, skiftede jeg så tilbage til AaB som 2. års-ynglinge, lige inden jeg blev senior. Så jeg har været fire år i AaB som ungdomsspiller og tre år i Midtjylland, siger Jakob Ahlmann om turen ud og hjem igen.

Hård kamp på backen fik en drøm til at gå i opfyldelse
Men hvorfor rejste han tilbage til AaB i stedet for at jagte nye mål med for eksempel vennen og holdkammeraten Rilwan Hassan fra det midtjyske akademi?

– Vi havde noget kontakt med AaB, der igen var interesserede og manglede noget backup til venstre back på Superligaholdet. Så begyndte jeg jo lige så stille at kunne mærke den der drøm om Superligaen, mens Midtjylland var rigtig godt besat på den plads på det tidspunkt, siger Jakob Ahlmann.

– AaB brugte Michael Jakobsen ude på backen på det tidspunkt, mens man i Midtjylland havde Jesper Juelsgaard, Leon Jessen og Christopher Poulsen, så jeg følte, at der var ret lang vej, før jeg kunne gøre mig gældende der.

Michael Jakobsen og tidligere AaB-sportschef Lynge Jakobsen. Foto: Getty Images

– Midtjylland ville egentlig gerne beholde mig, men der var allerede andre fra ynglingeholdet, der var rykket op og trænede med Superligaholdet og havde fået en fuldtidskontrakt, mens jeg var en af dem, der stod lige på vippen og også blev tilbudt en kontrakt på lidt andre vilkår. AaB stod til gengæld klar med en fuldtidskontrakt på tre år og ville hive mig op på førsteholdet.

– Det var min drøm at spille Superliga, og AaB havde jo altid været den klub, der var mig nærmest, i og med at jeg kommer fra Nordjylland. Det gik jeg ikke så meget op i, da jeg var ungdomsspiller. Der handlede det mere om at spille noget fodbold og udvikle mig, men da AaB begyndte at hive i mig igen, kunne jeg godt mærke, at der var nogen ting, der betød noget ekstra for mig; for eksempel at komme tæt på familie og venner igen, for jeg flyttede jo hjemmefra, da jeg var 15.

– Og så er det jo klart, at det var sjovere og mere motiverende for mig at blive en del af en Superliga-trup på fuld tid, end det var at rende rundt på et reservehold et par år mere. Der var pludselig kort vej til Superligaen, så det var egentlig et meget nemt skridt, og det helt rigtige skridt for mig dengang, og nu står jeg her 12 år senere og har taget turen hele vejen.

– Men jeg har ikke et ondt ord at sige om Midtjylland. Det er et fantastisk akademi, de har sat op, og alt fungerede lige som det skulle med god træning, dygtige trænere og også nogle gode oplevelser med akademiet, både med turneringer i udlandet og et U19-mesterskab. Det var også en fed tid, siger Jakob Ahlmann.

Endnu stærkere talenthold i 2014
Han kom tilbage til AaB i august 2009, men spillede kun en enkelt kamp i løbet af de næste par sæsoner på grund af lyskeproblemer. Men fra efteråret 2011 fik han fat, og siden da har han været førstevalg på Superliga-holdet i Aalborg, når han har været fit til det, hvilket betyder, at han nu er noteret for 213 Superliga-kampe for AaB.

Så han var også en del af mesterholdet i 2014, der dengang måske ville have været et endnu stærkere AaB-hold, end det der er blevet udtaget i denne omgang. For så kunne man sætte Kasper Risgaard og Thomas Augustinussen på midtbanen, mens det dengang virkede som om, at spillere som Lukas Spalvis, Kasper Kusk, Nicolaj Thomsen, Nicklas Helenius og Ahlmann selv havde store karrierer foran dem.

Lukas Spalvis blev kendt som "Zweimal" i AaB, fordi han ofte scorede to gange i kampe. Foto: Getty Images

Men Spalvis og Ahlmann løb begge ind i alvorlige knæskader, mens Kusk, Thomsen og Helenius aldrig fik fat efter skiftet til større klubber i udlandet og nu er tilbage i henholdsvis AaB, FCK og Silkeborg.

– Ja, hvis vi kunne få dem alle sammen på deres topniveau, så tror jeg, at man ville have et rigtig stærkt hold. Hvis man kigger på alle navnene, og hvornår de var bedst i deres karriere, så er det mange voldsomt dygtige spillere, der er med der.

– På det tidspunkt i 13/14, da vi toppede, tror jeg da, at vi alle sammen og alle mulig andre også havde endnu højere forventninger til, hvor det her kunne ende henne. Der har så bare været mange forskellige faktorer, der har gjort, at folk er kommet lidt hurtigere ned på jorden igen, end man havde håbet, og sådan er det så forskelligt hvordan en fodboldkarriere forløber – også fordi det går så hurtigt i fodboldens verden, siger Jakob Ahlmann.

De unge får stadig chancen
Men han synes nu stadig, at det er et stærkt AaB-hold, han er blevet en del af på Tipsbladets foranledning, og det afspejler også det talentarbejde, der er i klubben.

– Først og fremmest er der en kultur omkring, at man gerne vil have de her spillere igennem. De cheftrænere, der har været i klubben i stort set alt den tid, jeg har været her, har været nogen, der har købt ind på en præmis om, at de unge spillere ikke nødvendigvis er nummer tre eller fire i køen. De må gerne være nummer to i køen og skal også gerne op at være førstevalg på holdet.

– Der skal være kort vej til spilletid for, at man kan give de her unge spillere chancen. I andre klubber kan der være flere etablerede, der står foran i køen, og så kan de unge talenter komme så langt tilbage, at de måske aldrig rigtig får chancen,” siger wingbacken, der selv havde den oplevelse i FC Midtjylland.

– Og så handler det selvfølgelig om, at der i AaB er nogle dygtige trænere og et godt set-up, som er gode til at udvikle spillere. Man tager dem ind fra hele Nordjylland og har scoutet og sat et system op, der gør, at man kan få valgt nogle rigtige spillere ud.

– Men i sidste ende tror jeg, at det rigtig meget handler om indstillingen og prioriteringen fra klubbens side; at de unge skal altså have muligheden for at komme ind at spille, siger Jakob Ahlmann og fortsætter:

– Der skal dog også være en balance, for man kan heller ikke rykke syv mand op fra en årgang og så stå med et par stykker tilbage efter et par år. Og det er en svær balance, for AaB vil gerne være både en vindende klub, og en klub der spiller med de unge talenter.

– Det er heller ikke kun i AaB, at balancen er svær. Den kæmper man jo med dagligt i mange klubber, fordi man også gerne vil have nogle unge spillere, der slår igennem, og man kan sælge, så man kan tjene nogle penge. På den måde er klubberne jo også en forretning.

– Men generelt har der bare været en god tiltro og en mulighed for de unge her. Man kan se vejen, når man er et ungt talent, for der er mange andre unge, der har slået igennem, og det giver troen på, at man selv får chancen en dag. At der ikke står otte mand i køen foran, men at man kommer til at snuse til det. Det har AaB været gode til, siger Jakob Ahlmann, der også kan se tendensen fortsætte, selv om der er blevet købt bredere ind end tidligere.

– I AaB står de helt sikket også og kigge på, at vægten er tippet lidt i forhold til tidligere tider, men det er hele tiden en balance. Hvis ikke man vurderer, at de unge er gode nok, så skal de heller ikke bare kastes ind. AaB vil jo gerne spille med i toppen, og det kan du ikke, hvis du smider 10 nordjyder ind, som ikke har niveauet. Så ved man jo godt, hvordan det går.

– Jeg tror, at det er en daglig snak på kontoret. Hvordan sætter vi der her sammen, så vi er konkurrencedygtige, samtidig med at man gerne vil vise de unge, at de får chancen og at vi har muligheden for at tjene penge på nogen af dem.

Foto: Getty Images