Video : Tipsbladet
Superliga

AGF's Poulsen mærker intet pres: Med gode indsatser tager vi tredjepladsen

Nicolai Poulsen føler en dejlig ro i AGF, selvom klubben for første gang i mange år er tæt på at vinde medaljer.

Det blev til en 0-0'er mellem Brøndby og AGF, og derfor holder aarhusianerne de blågule fra den københavnske vestegn fem point bag dem i duellen om tredjepladsen. I det hele taget er det også herligt for AGF'erne, som ikke har været tæt på medaljer i mange år.

Det fortæller Nicolai Poulsen efter opgøret til TV3+.

Læs også:Gammelby: Hele AGF-kampen var dueller, frispark og spilstop

- Jeg synes, at jeg mærker en dejlig ro omkring det hele. Selvom klubben ikke har været i den her situation i rigtig mange år, omkring en medalje, så er der en dejlig ro. Der er ikke noget panik eller pres på, siger han og fortsætter:

- Vi tager det kamp for kamp, og vi ved, at hvis vi går ind og leverer en god indsats i hver kamp, så skal vi nok ende på den her tredjeplads. Jeg synes, at vi er godt kørende og har en god trup, så jeg er rigtig fortrøstningfuld. Og jeg har det sådan, at hvis vi vinder på onsdag, så tager vi også den tredjeplads.

Læs også:David Nielsen efter remis: Vi kunne sagtens have vundet

Kampen mod Brøndby gav dog ikke AGF-spilleren en opfattelse af, at Brøndby ikke har det store at bringe.

- Der er ingen tvivl om, at jeg havde troet, at Brøndby kom med lidt mere end de gjorde i dag. Det var ikke meget, de havde at komme med. Langt henad vejen styrer vi spillet, og det havde jeg ikke forventet, at vi ville gøre i store perioder af kampen, siger Nicolai Poulsen.

AGF's næste opgave er på onsdag mod FC Nordsjælland i Aarhus.

Læs også:Brøndby-boss er træt af kritik: Vi har skåret i lønbudgettet og solgt profiler

Læs også:Maxsø: Det blev lidt for meget tju-bang

Læs også:Ærgerlig Ankersen: Kunne have gået herfra med noget mere