De fleste drenge, som løber rundt i haven eller i den lokale fodboldklub med den lille runde for fødderne, drømmer om én dag at nå det ultimative inden for sporten – at kunne leve af den.
For langt de fleste forbliver det en drøm. Nåleøjet til professionel fodbold er meget lille.
En af de spillere, der fik drømmen til at gå i opfyldelse, er Magnus Anbo, som kæmpede sig til en kontrakt i barndomsklubben AGF og i 2018 debuterede for førsteholdet i en pokalkamp mod Aarhus Fremad. I sidste uge kunne AGF imidlertid oplyse, at Anbo har valgt at få ophævet sin kontrakt og indstille sin karriere. I en alder af bare 21 år, hvor karrieren normalt begynder at tage fart.
Midtbanespilleren har senest været udlejet til Stjarnan på Island, hvor han gjorde en god figur, som lovede godt for fremtiden, men opholdet på vulkanøen blev Magnus Anbos sidste stempel i fodboldens verden.
– Jeg har det rigtig godt med min beslutning, og jeg føler mig mere og mere afklaret i forhold til, at det er det rigtige valg. Jeg har haft et rigtig godt halvår på Island, så jeg føler, at jeg stopper, mens legen er god. Nu er der andre tråde, der trækker i mig – blandt andet fra den akademiske arena, forklarer Anbo til Tipsbladet.
De fleste fodboldspillere stopper på topplan i 30'erne, hvis de ikke allerede i teenageårene må erkende, at talentet ikke rakte til øverste hylde. Det er dybt usædvanligt, at en 21-årig vælger at trække stikket, og det ved Magnus Anbo godt.
Den nu tidligere AGF-spiller havde næppe fået en karriere i Barcelona eller Manchester United, hvis han var fortsat, men han kunne sandsynligvis godt have haft fodbolden som sin levevej de næste mange år.
– Jeg kunne sagtens have ventet og først stoppet som 25-årig, så det har været et svært valg. Det er sjældent, man ser en fodboldspiller opfylde drømmen om at blive professionel og så stoppe efter tre år. Der skulle da også lidt mod til at sige højt, at jeg gerne ville noget andet, men vægtskålen hældte mere til, at det skulle være nu end om fem eller ti år, siger han.
For mange er det jo den ultimative drøm at blive professionel fodboldspiller. Kan du godt forstå, hvis nogle tænker, at det er en vildt mærkelig beslutning, du har taget?
– Ja da. Og det synes jeg også, de skal tænke. Jeg har altid sagt, at fodbold er et drømmejob, og det var også mit drømmejob, men det er det bare ikke længere.
Var en genert dreng
Magnus Anbos fremtidige arbejdsplads kommer næppe til at minde særlig meget om den, han har været vant til.
Arbejdsdagene bliver længere, men til gengæld kan han nu spise en bruger og drikke en fadøl hver fredag uden dårlig samvittighed. Samtidig slipper han for at skulle begå sig i et miljø med stor udskiftning og korte kontrakter.
Når Anbo gør regnestykket op, er der mere, han vil savne, end han vil se frem til til at undvære.
– Jeg har jo ikke så meget at sammenligne med, men jeg tror, at fodbolden er en hårdere branche end de fleste, men det er også en branche, hvor man får et tættere forhold til sine kollegaer, end man gør i så mange andre brancher. Man møder også folk på kryds og tværs af landegrænser, og man kan miste en god kollega fra den ene dag til den anden.
– På samme tid er det en fantastisk branche, og jeg synes ikke, jeg har oplevet den del, som mange beskriver som meget barsk. Heldigvis for det. Jeg har lært utrolig meget, siger Magnus Anbo.
Branchen har naturligvis udviklet hans evner som fodboldspiller, men det er de menneskelige egenskaber, han vægter højest.
– Da jeg kom til AGF som 15-årig, var jeg en meget stille og en meget genert dreng. Det er jeg ikke i samme grad i dag, så jeg har udviklet mig meget gennem fodbolden, og det er noget af det, branchen kan – den kan få dig ud af din comfort zone. Man bliver kastet i ilden, og så må man ellers lære at begå sig derfra, siger han.
Penge har aldrig været en motivation
Fodbolden er især kendetegnet ved et benhårdt konkurrencemiljø. Hver eneste dag kæmpes der en hård kamp og trænerens gunst og om at starte inde om søndagen. Selv din bedste kammerat drømmer om at tage din plads på holdet.
Sådan fungerer det ikke på det mere traditionelle arbejdsmarked, og hvor det må være en lettelse for mange, er det det ikke nødvendigvis for Magnus Anbo.
– Det har jeg aldrig set som en udfordring. Jeg har altid været et konkurrencemenneske, så jeg har bare nydt den konkurrence, der har været hver eneste dag. Jeg er sikker på, at det kan virke stressende for nogen, og det er nok dem, der stopper som 16-årig, men det har aldrig været et problem for mig, siger han.
Livet som fodboldspiller er hårdt arbejde med et konstant pres fra omverdenen, men der følger også nogle goder med, som andre kun kan drømme om. Der er en masse prestige og berømmelse og naturligvis muligheden for at tjene rigtig mange penge. En relativt lavtlønnet fodboldspiller svarer til en højt betalt ansat på det private arbejdsmarked.
– Selvfølgelig er der noget prestige forbundet med at være professionel fodboldspiller, men det er ikke noget, jeg kommer til at savne. Der er også mulighed for at tjene mange penge, men det har aldrig været mit mål med fodbolden.
– De fleste drenge begynder at tjene penge som 15-årig, og jeg begyndte først at tjene penge som 18-19-årig, da jeg fik min første kontrakt. Jeg rendte altså rundt i tre år uden at tjene penge, mens mine kammerater havde kontrakt. Det havde jeg det fint med, så derfor er det heller ikke noget problem at give afkald på den del nu, siger Anbo.
Vil gerne arbejde med sindet
Nu har Magnus Anbo spillet en fodboldkamp på topplan for sidste gang. Han fastslår, at han allermest vil savne sine holdkammerater i AGF samt kampene om søndagen. Sidstnævnte er der stadig mulighed for – omend på et noget lavere plan.
– Jeg har allerede fået en del beskeder på Instagram fra folk der skriver "kom herhen, kom herhen". Det er meget sjovt, fortæller Magnus Anbo.
Hvad fremtiden bringer, skal han nu for alvor til at finde ud af.
– I første omgang tror jeg ikke, at jeg skal ud og studere med det samme. Jeg har en voksende interesse for mindfullness og for sindet generelt, og det overvejer jeg kraftigt at tage nogle kurser i – både i Danmark og rundt i resten af verden. Det skal de første måneder gå med, og hvis interessen er intakt, kunne jeg godt forestille mig, det er sådan noget, jeg gerne vil arbejde med, slutter den nu forhenværende fodboldspiller.
Magnus Anbo opnåede 11 kampe for AGF's bedste mandskab – herunder syv i Superligaen. Lejeopholdet i Stjarnan kastede tre scoringer af sig i 19 kampe.

Så presset er din Superliga-klub

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk
Kære FC København: Hvad venter I på?

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur