Video : Tipsbladet
Superliga

AGF vil gå nye veje: Sportschef-rollen skal bygges anderledes op

AGF-direktør Jacob Nielsen åbner nu op for, hvordan rollen som sportschef skal være i klubben.

AGF har siden Peter 'PC Christiansen blev præsenteret som fremtidig sportsdirektør i FC København været uden en egentlig sportslig leder. Derfor har Aarhus-klubbens direktør Jacob Nielsen taget opgaverne. Han er dog indstillet på, at der skal en ny mand ind i rollen, og her vil man gerne prøve at gøre det på en anden måde.

Det fortæller Jacob Nielsen i et interview med Canal 9.

Læs også:David Nielsen er klar til Casper Højer-exit: Ønsker ham held og lykke

- Vi skal på udkig. Vi vil måske gerne have det bygget en smule anderledes op end tidligere. Vi har nogle dygtige folk omkring, som også har været omkring PC, som har hjulpet ham. Vores analysechef Lasse Winther. Vi har tilknyttet Fatah Abdirahman, som nu er blevet teknisk chef, så han står mere for scoutingen og transitionen omkring de yngre årgange, siger han og fortsætter:

- Jesper Ørskov er også kommet ind som talentchef. Så kan man forestille sig, at de kompetencer, som de besidder kommer tættere på en sportschef i den nye rolle. Det handler lidt om, hvilken profil, det er. Der er jo ærligt talt ikke så mange, hvis man vil have erfarne folk med know how, lyder det fra Jacob Nielsen.

Læs også:Skarp AGF-spiller: Det bedste jeg har set af klubben

Samtidig afviser han, at David Nielsen kan blive sat i en manager-rolle.

I forhold til Peter Christiansens situation, så er han fortsat suspenderet indtil, der er fundet en løsning mellem AGF og FCK, og her henviser Jacob Nielsen til bestyrelsesformand Lars Fournais, som står for dét forløb.

Endvidere forholder han sig også kort til spørgsmålet om Casper Højers fremtid i klubben, hvor han peger på, at der skal et ekstraordinært bud til, hvis venstrebacken skal sælges af klubben.

Læs også:AaB'erne blev nedlagt: Det er et nederlag der gør indtryk

Læs også:AGF legede med AaB-forsvaret

Læs også:Bedst og værst: De fleste AaB'ere burde være skiftet ud