Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-træner: Vi skal fandeme blive ved - ellers er vi fædige

AGF-træner David Nielsen slår fast, at hans hold på trods af tilfredsstillende resultater i forårets grundspil kan ende som nedrykker, hvis ikke fokus forbliver skarpt.

AGF rundede grundspillet i Superligaen af med en 0-0-kamp mod AaB og kan derfor se tilbage på en forårs-start, der har budt på bare et nederlag i syv kampe - de fem af kampene er gennemført uden, at modstanderne har scoret. Til gengæld hedder målscoren blot 3-2, og det er blevet til to sejre, og sæsonens samlede pointhøst lyder på 29 point

AGF er havnet i nedrykningsspillet og er parret med Hobro, der starter på 32 point, Silkeborg IF med 28 point og så Superligaens bundprop fra FC Helsingør, der lægger ud med 21 point. 

Træner David Nielsen er overordnet godt tilfreds med præstationerne i foråret, men han slår på samme tid fast, at evnen til at spille til nul og de mange kampe som ubesejret på ingen måde må blive en sovepude, når slutspillet sættes i gang med først en udekamp mod Hobro og derefter hjemmekampe mod Silkeborg IF og FC Helsingør.

-Vi skal forstå, at bare fordi vi selv synes, at vi har gjort det godt i de første syv kampe i foråret, kan vi jo altså sagtens rykke ned. Vi skal fandeme blive ved med at holde fokus og gøre tingene rigtigt. Så i mit hoved er alt ikke godt, fordi vi synes, at vi har præsteret fint.  Vi må ikke falde ned og tro, at tingene kommer af sig selv. Så er vi færdige, siger David NIelsen til stiften.dk

I statistikken af den mere bekymrende slags, kan det opridses, at AGF ikke har vundet i de seneste fire hjemmekampe og efter hele grundspillet har den laveste scorings-effektivitet i ligaen sammen med FC Helsingør.

AGF har i 26 spillerunder blot formået at score 23 mål - det er 39 mål færre end det mest scorende hold, FC Nordsjælland. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.