Det seneste halve år har AGF mistet to assistenttrænere, en sportschef og en talentchef. Men det skal man ikke være så ked af, siger cheftræner David Nielsen til B.T., for de stillingers betydning er alligevel overvurderet.
Det vigtigste er spillernes kvalitet, mener han. Og selvfølgelig at kunne erstatte de forskellige medarbejdere med andre dygtige af slagsen, og det mener cheftræneren ikke overraskende, at AGF er lykkedes med.
Læs også:Lars Friis har forladt AGF: Jeg ser ikke korthuset falde fra hinanden
- Altså, folk omkring et fodboldhold er overvurderede, mig selv inklusive. Det er fint nok, at jeg kan finde ud af at træne et hold, og det er fint nok, at der er nogle assistenttrænere, der er dygtige og arbejder godt, og det er selvfølgelig sindssygt godt, men der er intet, der er vigtigere end spillernes kvalitet. Det er helt sikkert, siger David Nielsen til B.T.
- Der er mange dygtige og fremadstormende assistenter overalt i Danmark, og de bliver dygtige cheftrænere, men de vigtigste folk i AGF er spillerne. Det er dem, der kan sørge for, at vi vinder om søndagen.
Læs også:AGF-boss afviser Højer-historier: Det kommer fra desperate tunger
Den første til at forlade AGF i sommer var Rubén Sellés, assistenttræneren. Derefter fulgte talentchef Allan Frederiksen, sportschef Peter "PC" Christiansen og senest Lars Friis, der også var assistenttræner.
De er blevet erstattet af Morten Karlsen, Jesper Ørskov, Hans Jørgen Haysen, der først tiltræder den 1. marts, og Johnny Mølby.
AGF tager hul på forårssæsonen tirsdag aften, når holdet gæster Vejle Boldklub.
Læs også:Officielt: Lyngby henter kantspiller i AGF
Læs også:Derfor sælger AGF til konkurrent: Den bedste løsning
Læs også:Guide: Sådan fungerer en deadline-handel