AGF-træner forventer motiverede spillere: De er jo ikke dumme
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

AGF-træner forventer motiverede spillere: De er jo ikke dumme

David Nielsen behøver ikke gøre noget ekstra ud af at sætte sine spillere op til aftenens Europa-playoff. De kan godt selv se dens vigtighed, mener han.

AGF har allerede opnået sæsonens målsætning og mere til. Holdet har vundet det første sæt medaljer i 23 år, så skal cheftræneren gøre noget særlige for at motivere spillerne til aftenens kamp om en plads i Europa? Nej, siger David Nielsen selv ifølge Århus Stiftstidende.

Hans hold møder OB i den afgørende kamp om dansk fodbolds sidste plads i Europa League, og den skal spillerne nok være rigtigt indstillet på. Det forudser AGF-træneren i hvert fald.

Læs også:OB kæmper for Europa: Mange år siden sidst

- Spillerne er jo ikke dumme, de ved godt, der er en ny kamp onsdag. Det er bare at være klar. Vi kan godt sætte alle mulige faldgruber op, hvor vi kan ende med at konstatere, at sæsonen er en katastrofe hvis ikke vi kommer i Europa.

- Men det er ikke dét, det handler om. Vi skal ud og forsøge at kvalificere os til Europa med dette hold, siger David Nielsen til Århus Stiftstidende.

Læs også:Optakt: AGF - OB

AGF havde ikke planlagt at kvalificere sig til Europa, så nogen katastrofe er det næppe, hvis det glipper i aften. Det vil dog stadig være en bet, eftersom holdet sluttede 22 point foran OB i tabellen.

OB-træner Jakob Michelsen har da også sagt, at det ikke er fair, at OB har en chance for at "stjæle" den europæiske plads fra Superligaens nummer tre, AGF. 

Læs også:OB-islænding ser europæisk skæbnekamp mod AGF som 50/50

Læs også:AGF bekræfter: Mustafa Amini forlader klubben

Læs også:OB-træner bor i Aarhus: Jeg kan mærke begejstringen