ÅRHUS (Tipsbladet): Uwe Röslers stemme høres klart og tydeligt over træningsbanen, da AGF spiller 11 mod 11 som afslutning på dagens træning.
Dem med trænede AGF-øjne kan godt spotte, hvad den tyske cheftræner tester denne torsdag i begyndelsen af marts, hvor Top 6 skal sikres mod Viborg søndag.
Rösler har mange spillere at vælge mellem, og en af dem, der gennem lang tid meget sjældent er blevet valgt, er Mikkel Duelund.
Den 27-årige offensive midtbanespiller gav i weekenden interview til Tipsbladet om sin situation i AGF, hvor Duelund er rigtig ærgerlig over ikke at spille mere og erklærer sig i sin bedste fysiske form i meget lang tid, mens dialogen med træneren og klubben ifølge Duelund var minimal.
Det interview læste Uwe Rösler også. (læs interviewet her)
AGF-cheftræneren har i en lang karriere som spiller og træner før oplevet, at spillere er skuffede over ikke at spille.
Men at dialogen skulle have været sparsom kan AGF-cheftræneren ikke genkende.
– Jeg har talt med Mikkel efter dette interview, og der gjorde jeg det fuldstændig klart for ham, hvilket han var enig i, og bare spørg ham selv om det, at jeg har haft en løbende dialog med spilleren. Det begyndte i oktober, da han kom tilbage. Syv-otte dage før transfervinduet lukkede, havde jeg et møde med min assistent og Mikkel i Marbella. Jeg forklarede hans status, hvor han stod henne, hvad han skulle gøre, siger Uwe Rösler, der ikke har haft Duelund i truppen til de to seneste kampe mod Randers FC og AaB.

Mikkel Duelund (til venstre) under AGF’s træningslejr i Spanien.
– Og jeg ville gerne forklare spilleren før Aalborg-kampen, hvorfor han ikke var i truppen. Den forklaring var han ikke interesseret i, og det kan jeg godt forstå, for det handler om følelser. Men jeg har absolut haft en dialog med spilleren, og han ved lige præcis, hvad han skal gøre, og hvordan vi ser hans status i forhold til positionen, siger Uwe Rösler.
AGF-cheftræneren sagde et par uger inde i vinter-opstarten, at Mikkel Duelund havde budt sig fint til og trænet godt, og Rösler har gentagne gange understreget, at konkurrencen på både midtbane- og angrebspositionerne er voldsomt hård.
Og det var også konkurrencen, Uwe Rösler pegede på, da han på presseseancen efter torsdagens træning blev spurgt ind til, hvorfor Mikkel Duelund har været helt ude af truppen de seneste gange.
– Konkurrencen er meget hård. Sådan er det altid, og her taler jeg ikke om én bestemt spiller men om alle. Når man har været uden for i lang tid, er klubben nødt til at gå videre og hente spillere. Og når man så skal tilbage, er det svært. Vi har talt om Kevin Yakob. Da han røg ud for snart to år siden, havde han mere eller mindre spillet fast for os. Og siden da har vi hentet flere spillere på pladserne. Så der er konkurrence til Kevin og andre spillere, der er ude i lang tid, og det bliver sværere og sværere, siger Uwe Rösler.
– Jeg skal kombinere en række forskellige type spillere for at finde den rette balance for holdet og også tilslutte mig og forsøge at forfølge klubbens strategi om at finde måder, hvor unge spillere kommer med i kamptruppen og får minutter.
– Når vi taler om midtbanen, har vi Kristian Arnstad, Mikkel Duelund, Max Power, Fredrik Brandhof [ud over Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen og Mikael Anderson]. På angrebspladsen som support striker har vi Mathias Sauer og og Frederik Emmery, jeg skal finde måder at gøre klar til spilletid. Det er en stor udfordring. Men jeg har kommunikation med alle spillere. Jeg forklarer dem mine dispositioner, og det har jeg gjort hele min karriere. Jeg kan ikke fjerne smerten, men jeg kan se spilleren i øjnene og forklare, hvorfor han ikke spiller, siger Uwe Rösler.
Mikkel Duelunds kontrakt i AGF udløber til sommer. Han kom retur til AGF fra Dynamo Kijev begyndelsen af 2023 efter et halvt års leje i NEC Nijmegen.
Duelund har spillet 19 minutter i tre Superliga-kampe i denne sæson og været på bænken i 11 af 20 kampe.
Offensivspilleren døjede indtil efteråret med en drilsk skade i hælen og har spillet 17 kampe fra start og fået 15 indskiftninger i Superligaen siden returen til AGF for lidt over to år siden.
Det virker sandsynligt, at parterne går hver til deres efter denne sæson, hvor en anden klub i Danmark eller udlandet givetvis vil stå klar til at give midtbanespilleren chancen, efter han har haft svært ved at bryde ind på et stærkt og velfungerende AGF-mandskab i månederne efter skaden.

Kongeløn – bliver verdens bedst betalte

Afsløring: Angriber skal retur til Brøndby

Tidligere AaB-træner hjemsendt

Superliga-spiller har gang i vild stime

Afsløring: Hillerød Fodbold sælger Ali Almosawe

Vil forlænge med attraktive Superliga-profiler

Han kan afløse Xabi Alonso

Erik Sviatchenko har fremtiden på plads

Diant Ramaj skal ikke tilbage til Dortmund

– Han er Superligaens bedste målmand

Stor Silkeborg-profil ude mod Brøndby

Vanvidskamp af udlejet Superliga-spiller

Klar på at vende hjem til Superligaen

Brøndby-fans smadrer togkupé

– De er jo slet ikke FCK-backs!

Real Madrid-stjerne opereret

Supercomputer: De bliver danske mestre

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen

‘David Nielsen var fuldstændig fantastisk for mig’

Vi lod os forblænde: AaB ligner en nedrykker

Isaksen med stor hyldest: Et fantastisk menneske

Rundens Hold i Superligaen – 28. spillerunde

Musa Juwara skal væk fra Vejle: ‘Jeg vil videre’

Forberedte sig helt særligt på bundbrag

Hemmelig plan nedlagde AaB: – Tricky i Danmark

Fuld fart frem i CL-semifinalebrag

Ikke i tvivl: ‘Så bliver Dolberg solgt’

AaB-boss erkender: ‘Der er spøgelser’

Kogte over: Superliga-rivalerne går efter ham

Dansker roses til skyerne inden finale

Katastrofe! De fejl sender jer i 1. Division, AaB!

Spanien i choktilstand: ‘Her drikkes der fadøl’

Advarer: Hvor passer han ind i Man Utd?

Viborg-spiller var tæt på at opgive topfodbold

Gravesen med bøn til Riemer: Jeg er på Højers side

Kommer med opsigtsvækkende nyt: Så slem var skaden

Brian Priske har en fordel i forhold til Neestrup

Dansker er færdig i Norwich

Advokat: ‘Huescas skal være heldig’

FCK-back må vente en uge på at få sin dom

Stort skifte? ‘Thomas Frank ville være perfekt’

Slut: Huescas’ retssag minut for minut

Giver nedrykningstruede Bundesliga-hold livline

– Menno bliver en virkelig god træner

Slagter Tottenham-stjerne: Patetisk!

I skænderi med dansk profil: ‘Bliv voksen’

Potentiel bombe – kan koste karrieren i Europa

Alt på spil: – Kæmp som gælder det livet

Jores Okore er blevet træner i Brøndby

Real Madrid-stjerne kan få voldsom karantæne

Manchester United dropper monsterdyr stjerne

Thomas Delaney mener, FCK har savnet det

Dybt uenige om AGF: ‘Det er forkert!’

Man Utd lurer på Bisseck – koster 447 mio kroner

Leeds fanger rødkælke og tager førsteplads