Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-talent på besøg i hollandsk storklub

Talentfuld AGF-keeper har trænet med i den hollandske storklub PSV.

Den 17-årige AGF-målmand Mikkel Markdal er på blokken i storklubben PSV.

I sidste uge var målmanden på besøg i Eindhoven, hvor han trænede med i PSV, oplyser AGF-keeperens agent Mikkel Hedegaard til Tipsbladet. Parterne ser nu tiden an i forhold til, hvad der skal ske fremadrettet.

Mikkel Markdal er noteret for både U16- og U17-landskampe, og i den forgangne sæson spillede han fire kampe for AGF's U19-hold, selv om han er en del af århusianernes U17-mandskab. Markdal spillede sin første U19-kamp for AGF allerede som 15-årig.

Målmandestalentet har også trænet med førsteholdet i AGF.