Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-sportschef tror på et aktivt transfervindue

AGF-sportschef Peter Christiansen spår, at der godt kan komme masser af aktivitet i sommerens transfervindue.

Coronakrisen har gjort ondt på økonomien i klubber over hele verden, og mange spår, at det vil sætte sit præg på sommerens transfervindue, at der simpelthen er færre midler at rutte med. Peter Chrisitansen, der er sportschef i AGF, tror dog, at der nok skal komme gang i svingdøren.

Det fastslår han i et interview med Århus Stiftstidende.

Læs også:Optimistisk Silkeborg-boss: Begynder at tro, at vi skal spille

Lige nu er det ellers svært at spå ret meget om det kommende transfervindue, da tidsrammen for det endnu ikke er på plads. Den aktuelle coronapause vil utvivlsomt forskyde de datoer, vi normalt kender i forbindelse med et transfervindue.

- Jeg kan egentlig godt forestille mig, at der kommer til at være en del aktivitet i det vindue. Der er helt sikkert mange klubber, der lider og kommer til at lide, så pengene bliver mange steder mindre, men det betyder så også, at der skal skæres i trupperne, og det vil kunne frigive et antal af attraktive spillere til de klubber, der er kommet bedre ud af krisen.

Læs også:Avis: Divisionsforeningen frygter tilbageslag ved Superliga-genstart

- Der er mange spillere, der skal finde nye græsgange, så jeg tror ikke på et fuldstændigt dødt transfervindue. Hvor AGF så kommer til at stå i det store billede, ved vi jo ikke nok om. Det må tiden vise, siger Peter Christiansen til Århus Stiftstidende.

AGF har en række spillere med kontraktudløb efter denne sæson, men sportschefen fastslår over for lokalavisen, at det endnu ikke er noget, man har kigget på hos Superligaens nummer tre. 

Læs også:Midt i coronakrise: Salg af Randers FC sat på pause

Læs også:Irer husker AGF-ophold: Læste først om mit skifte i avisen

Læs også:AGF-anfører om trænende spillere: Klubben sagde, at vi ikke måtte