Det er ni dage, siden vi tog hul på det nye år, så i ni dage har Jakob Ankersen frit kunnet forhandle kontrakt med andre end AGF. For hans nuværende aftale udløber til sommer.
Ankersen har endnu ikke hørt noget fra klubben, som han har spillet for siden sommeren 2017. Dengang vendte han hjem til Danmark efter ophold i IFK Göteborg og Zulte Waregem.
Læs også:AGF-boss afviser rygter om hjemve: Det er født på et sydafrikansk Twitter-medie
Kantspilleren afviser dog ikke at blive i Århus, men han ved simpelthen ikke, om det ender sådan.
- Det kan gå mange veje, og der er ingenting, der er afgjort. Lige nu er jeg AGF-spiller, og jeg har ikke lagt mig fast på noget omkring min fremtid. Og så vil jeg stadig sige, at jeg har det godt med at være i AGF, for det er en god klub med gode folk og faciliteter, siger Jakob Ankersen til Århus Stiftstidende.
Jakob Ankersen er langt fra den eneste AGF'er, hvis kontrakt udløber til sommer. Det samme gælder seks af hans holdkammerater.
Læs også:AGF har tilbudt Bundu kontraktforlængelse: Han tygger stadig på det
Som tipsbladet.dk skrev forleden, har Youssef Toutouh og Nimo Gribenco fået at vide, at de allerede i januar kan finde nye klubber. Mustafa Amini har fået tilbudt en forlængelse, men den har han takket nej til.
Intet er meldt ud om Kasper T. Kristensen og Daniel Thøgersen, men sidstnævnte er i foråret udlejet til Kolding IF, og deri kan der jo også ligge et signal.
Sidst, men ikke mindst, udløber Kevin Diks lejeaftale til sommer. Den tidligere Feyenoord-spiller fik bare fire indskiftninger i Superligaen i efteråret, men skulle også spille sig tilbage fra en lang skadespause.
Læs også:Sportschef bekræfter: AGF-profil har afslået kontrakttilbud
Læs også:AGF jagter stadig midtbanemand - men vil ikke betale udbudsprisen
Læs også:AGF bekræfter: Youssef Toutouh har fået løbepas