Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil om fremtiden: Skal nok finde noget interessant

Jakob Ankersen er ikke bekymret for, at han kommer til at gå klubløs.

Fremtiden er usikker for Jakob Ankersen, men AGF-spilleren er ikke i tvivl om, at der venter ham noget interessant. Det siger han til B.T.

Onsdag leverede Ankersen endnu en god præstation, som han har gjort ad flere omgange efter coronapausen, men kantspilleren har stadig ikke fået forlænget sin kontrakt med klubben.

Læs også:AGF-lejren jubler: Nordsjælland bliver fuldstændig neutraliseret

Hverken AGF eller Ankersen vil svare på, om man arbejder på en aftale, og det kan altså ende med, at den tidligere EfB'er inden længe står uden klub. Men Ankersen er ikke bekymret.

- Jeg ved, når tiden kommer, skal jeg nok finde noget, der er interessant for mig. Hvad det bliver, må vi se. Jeg er ikke så nervøs for, jeg kommer til at gå klubløs. Jeg spiller frit, hvis man kan sige det sådan, og så må vi se, hvor vi lander henne, siger han til B.T.

Læs også:David Nielsen om Bundu-skade: Forhåbentlig når han at fange den

Jakob Ankersen har scoret seks mål og lavet fem oplæg i 32 kampe for AGF i denne sæson.

Han stod for 1-0-scoringen i 2-0-sejren over FC Nordsjælland onsdag.

Læs også:Flemming Pedersen: En stærk defensiv er nøglen til succes i Superligaen

Læs også:Nordsjælland-profil jagter fortsat bronzemedaljer

Læs også:Ankersen om bronze-ræs: Må ikke slække fem procent