Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-kriger inden FCK-møde: Presset er på dem

Niklas Backman mener, at presset for en sjælden gangs skyld ikke er på AGF, men derimod FCK, når de to hold mødes fredag aften.

AGF og FC København spiller deres sidste Superliga-kamp i denne sæson, når de to tørner sammen i Europa Playoff-finalen fredag aften. Og selv om AGF har vundet fire ud af de sidste fem kampe og altså går ind til kampen med selvtillid, er det hjemmeholdet, der er favoritter.

Det understreger AGF’s svenske forsvarsprofil, Niklas Backman, ifølge stiften.dk. Han tilføjer dog også, at AGF ikke bare kan slappe helt af, hvis de vil have noget med fra opgøret.

- Presset er på dem. Det er faktisk lidt underligt, for det plejer næsten altid at være os, som der er størst pres på, når vi spiller. Der er de her kampe, når vi spiller ude mod FCK og Brøndby, hvor det ikke er os, der er favoritter. Man er aldrig favorit i Parken, og det skal vi forsøge at vende til vores fordel.

- Men omvendt kan vi heller ikke bare slappe af og hælde alt presset over på dem. Vi skal komme ud som det hold, vi er, som stolte rankryggede AGFere. Ellers overlever vi ikke, fortæller Backman.

Der er en plads i kvalifikationsrunderne til Europa League på spil, når opgøret sparkes i gang klokken 19.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.