AGF måtte pille bolden ud af rusen to gange allerede efter tre kampe af opgøret, da de var på besøg i Farum mod FC Nordsjælland, som til slut gik fra banen med en 3-1-sejr over aarhusianerne.
Her var det en også en kamp, hvor særligt to af FCN's scoringer kom efter personlige fejl, men for AGF's Patrick Olsen var det ikke kun de defensive fejl, som viste sig afgørende, fortæller han til TV3 Sport umiddelbart efter slutfløjt, hvor han skal pege på, hvorvidt det var manglende skarphed foran modstandernes mål eller den dårlige start, der var skyld i nederlaget.
Læs også:Dårlig begyndelse blev til en mareridtsstart for AGF
- Det er en blanding. Vi får en dårlig start og så skal vi lige pludselig op og jagte. Det er svært, når vi ikke kan score på vores chancer. Men sådan er det, og der er en ny kamp igen i næste uge, siger Olsen.
Særligt i forhold til de fejl, som både Sebastian Hausner og Kamil Grabara lavede undervejs har han ikke behov for at smide dem under bussen.
Læs også:LIVE: Sådan gik det da FC Nordsjælland slog AGF
Det kan ske for alle, og vi blamer ikke nogen på vores hold. Det her handler om hele holdet. At der sker nogle personlige fejl, det er hvad der sker i fodbold - og sådan er det, forklarer midtbanespilleren.
Derimod vil han nu have fokus på at slutte efterårssæsonen godt af, som har været ganske svingende. Sidste sæsons bronzevindere er nu på sjettepladsen, og i deres næste opgave skal Aarhus-klubben møde Brøndby.
Læs også:Bedst og værst: AGF delte adventsgaver ud i underholdende brag
Læs også:Jess Thorup glæder sig til tæt samarbejde med Peter Christiansen
Læs også:FC Midtjylland-boss: En bombe, hvis vi tog Ståle Solbakken