Video : Tipsbladet
Superliga

AGF holder træningslejr hjemme: Det er uforsvarligt at rejse ud

AGF melder ud, at klubben ikke finder det forsvarligt at tage på træningslejr.

FC København er for alvor kommet i vælten, efter klubben onsdag meldte ud, at man tager på træningslejr i Dubai i vinterpausen. Det er kun et års tid siden, at klubben ellers svor, at man aldrig mere vil rejse til de Forenede Arabiske Emirater, hvor der ses stort på menneskerettigheder.

Det er coronakrisen og jagten på ordentlige fodboldbaner, der har fået FC København til at skifte mening, har klubben oplyst.

Læs også:Uforstående fanklub blander sig i FCK-debat: Find et alternativ

I AGF lader man sig ikke friste af FC Københavns eksempel. Århusianerne har hverken tænkt sig at rejse til Dubai eller noget andet sted - de afholder træningslejren hjemme på Fredensvang.

- Det ville ikke være forsvarligt at rejse en hel fodboldtrup ud i verden i disse tider, ligesom vi også skal tage hensyn til, at vi har under en måned, før vi skal spille første turneringskamp. Så vi bliver hjemme i Aarhus, fortæller assistenttræner, Lars Friis til klubbens hjemmeside.

Læs også:William Kvist forklarer sig: Hvad med Tyrkiet og Polen?

- Heldigvis kan vi glæde os over, at vi råder over nogen rigtig gode baner for årstiden og vi har alt det, vi skal bruge for at komme godt i gang med forårssæsonen. Og så kigger vi på muligheden for at tage på en kort træningslejr et andet sted i Danmark for lige at få den dimension og oplevelse med også.

AGF-truppen møder efter planen ind 6. januar, og opstarten byder blandt andet testkampe mod Viborg FF, Brøndby IF og AaB. 

Læs også:Kvist forsvarer udskældt beslutning: Det var Dubai eller ingenting

Læs også:Ny kritik af FCK: Det er temmelig uforståeligt

Læs også:Ekspert til FCK: Tag nu noget ansvar