Da regeringen lukkede store dele af landet ned i foråret, ramte det fodboldklubberne hårdt. De kunne hverken spille kampe eller træne normalt, og mange sædvanlige indtægter udeblev.
Til gengæld har Superliga-klubberne fået millioner af kroner i kompensation fra staten. Tidligere har Brøndby IF fortalt, at klubben fik 27,7 millioner i årets første seks måneder, mens FC København modtog 15,5 millioner kroner.
Læs også:Trods nedlukning: AGF laver stort overskud for andet år i streg
Helt så mange penge har AGF ikke fået, men beløbet svarer stort set til overskuddet i klubbens netop offentliggjort regnskab. I alt tikkede 10,5 millioner ind fra staten frem til udgangen af juni. Støtten fordeler sig på statens kompensationspakker for faste omkostninger, arrangørkompensation og lønkompensation.
AGF anslår desuden i årsregnskabet, at klubben har 7,5 millioner kroner til gode i kompensationspakker fra den danske stat.
Læs også:Ung AGF'er fik sit første møde med Randers: Der er meget hype om kampen
Af regnskabet kan man også læse, at AGF indkasserede 14,9 millioner kroner i transfers i 2019/20. De penge kom primært fra salget af Jens Stage til FC København. Ifølge Århus Stiftstidende kostede han 15 millioner kroner i første omgang, mens bonusser kunne skubbe prisen op mod 25 millioner. (Med til historien hører, at AGF givetvis har solgt for lidt mere, men klubben har fraregnet andre klubbers andele i tranferindtægterne.)
AGF brugte omvendt kun 752.000 kroner på spillerkøb i seneste sæson.
Både tallene for køb og salg kommer til at stige i indeværende regnskabsår. Dels har AGF solgt Mustapha Bundu, dels har den hentet Patrick Olsen.
Læs også:Superliga powerranking: Derfor bliver Brøndby overhalet af FC Midtjylland
Læs også:Mikkel Kirkeskov: En AGF'er som mig vil altid gerne slå FC København
Læs også:Randers-boss om topscorer: Skal gøre som Lewandowski og Wilczek