AGF-formand: Vi har en sund økonomi
Selv om indeværende regnskabsår formentlig ender med et minus, er der alligevel et smil at spore hos AGF's bestyrelsesformand, Lars Fournais.
AGF indfriede ikke den sportslige målsætning om at komme i top seks, og derfor ender det med et minus, men der er alligevel så meget styr på forretningen, at klubben kan se positivt mod fremtiden.
- I modsætning til tidligere har vi nu en sund økonomi, selvom vi har lavet lidt underskud de senere år. Fremadrettet vil vi også se år, hvor der vil være underskud. Specielt i de år, hvor det ikke lykkes at sælge spillere, så vil man lave underskud i fodbold. Men vi vil også inden for en overskuelig fremtid se nogle overskud i AGF, siger Lars Fournais i podcasten Talehuset.
Ifølge podcasten har der ikke været overskud i selskabet bag AGF siden 2007/2008.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.