Den 20-årige midtbanespiller Zach Duncan har siddet ude med en skade i længere tid, men ikke desto mindre har AGF valgt at forlænge kontrakten med australieren.
Den nye aftale betyder, at Zach Duncan har kontrakt med AGF frem til udgangen af 2025. Det oplyser AGF selv.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
- Zach Duncan er en dygtig og talentfuld spiller, der allerede viste sig godt frem inden han blev skadet tilbage i maj sidste år. Han er en dynamisk spiller med en god teknik, og samtidig besidder han mange af de dyder, som vi sætter pris på i AGF, siger administrerende direktør Jacob Nielsen til agf.dk og tilføjer:
- Inden sin skade nåede Duncan at vise sine kvaliteter og trods det store slag han fik med en alvorlig skade, har han arbejdet hård, målrettet og fokuseret på at komme tilbage igen. Det har været godt at følge og vi ser alle frem til, at se ham på banen igen for fuld styrke.
Zach Duncan kom til AGF fra Australien i sommeren 2019 og nåede at spille 18 kampe, inden han blev alvorligt knæskadet i maj. Den skade holder ham fortsat ude.
Læs også:AGF-profil tæt på udløb: Interesse fra Danmark og udlandet
Læs også:Bubacarr Sanneh rygtes retur til Danmark: To klubber er interesserede
Læs også:FC Midtjylland tvivler på salg af spillere: Transfermarkedet er hårdt ramt