Video : Tipsbladet
Superliga

AGF følger svensk offensivspiller

Ifølge Fotbolldirekt følger AGF en svensk offensivspiller, der i øjeblikket spiller i hollandsk fodbold.

AGF viser interesse for en spiller, der i sidste sæson spillede i Hollands bedste række og som tidligere har været en stor stjerne i svenske BK Häcken. 

Der er tale om den svenske offensive midtbanespiller Daleho Irandust, der i øjeblikket tørner ud for FC Groningen. Det skriver Fotbolldirekt

FC Groningen endte i sidste sæson sidst i Eresdivisie og Daleho Irandust spiller derfor i den næstbedste hollandske række i denne sæson. 

Ifølge Fotbolldirekt er AGF dog ikke den eneste klub, der følger Daleho Irandust. Også amerikanske Real Salt Lake og norske Sarpsborg følger den tidligere BK Häcken-profil. Derudover skal Djurgården tidligere have afgivet et bud. 

Udover AGF er Daleho Irandust også et emne i sin gamle klub BK Häcken, skriver Fotbolldirekt. 

FC Groningen betalte i sommeren 2021 omtrent tre millioner kroner til BK Häcken, da hollænderne hentede Daleho Irandust. 

Inden skiftet til FC Groningen var Daleho Irandust en stor profil i BK Häcken, hvor den nu 25-årige midtbanespiller scorede 25 mål i 127 kampe fra 2017 og frem til 2021.