Video : Tipsbladet
Superliga

AGF får kæmpe bøde for lys-problemer

AGF straffes nu med en stor bøde efter lys-skandalen mod FC Nordsjælland.

AGF skal punge ud.

Der var langt fra styr på setuppet, da AGF skulle lægge grund til pokalsemifinalen mod FC Nordsjælland.

Kampen blev forsinket i halvanden time, da der var store problemer med lysmasterne, som man ikke kunne få gang i.

Lyset, eller mangel på samme, kommer nu til at koste AGF dyrt, da klubben er blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans.

AGF er blevet tildelt en bøde på 175.000 kroner, skriver Fodboldens Disciplinærinstans i kendelsen.

Bøden dækker ovver det manglende lys, og at der blev antændt over 40 styks pyroteknik fra AGF’s tilskuerafsnut inden og i løbet af kampen.

I kendelsen lægges der vægt på, at AGF som arrangør har ansvaret for kamp-arrangementet og derved lyset.

Det er den 11. indberetning, der munder ud i en bøde for AGF inden for de seneste 12 måneder.