AGF erkender: Fansene stod for tæt, og spillerne begik en fejl
AGF har evalureret sig selv efter Superliga-premieren mod Vejle Boldklub mandag aften, og århusianerne er dumpet.
Ikke på græsset, hvor det som bekendt blev til en 4-2-sejr, men derimod ude på tribunen, hvor de over 7.000 tilskuere, der var på Ceres Park, flere gange stod meget tæt op ad hinanden. Det strider naturligvis klart imod de retningslinjer, der er for Covid-19.
Billederne af AGF-fans, der står alt for tæt sammen, har fået en del kritik, og nu lægger AGF sig fladt ned, da de som arrangør har ansvaret for, at alle retningslinjer bliver overholdt.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 1. spillerunde
- Der var perioder i kampen, hvor vores fans i stemningsafsnittet stod op og derfor også var for tætte. Og det er ikke godt nok. Det følger vi op på i dialog med vores fans, så vi sikrer, at det ikke sker igen, fortæller sikkerhedschef i AGF, Morten Bjørkmann, til klubbens hjemmeside.
Også AGF' spillere overtrådte myndighedernes anvisninger efter kampen. Ifølge anvisningerne skal spillerne blive på banen efter slutfløjt, men AGF'erne bevægede sig ud på løbebanen på Ceres Park for at fejre sejren med fansene, der i den forbindelse stimlede tæt sammen.
Denne overtrædelse blev efterfølgende påpeget over for AGF.
Læs også:AaB allierer sig med udenlandsk scout
- Det var en klar fejl fra vores side, at vi ikke fik sikret, at truppen forblev på banen, da det skabte for stor tæthed på vores stemningsafsnit. Det drejer sig om mindre end fem procent af vores gæster og én enkelt kamp, men derfor skal det være i orden alligevel, siger Morten Bjørkmann.
AGF oplyser ikke noget om konkrete initiativer til, hvordan klubben vil sikre, at overtrædelserne ikke sker igen.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Læs også:AGF-profil efter premieresejr: Det holdt hårdt
Læs også:Vejle-træner afviser nedrykning