Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-direktør: Ny spiller er på vej

AGF-direktør Jacob Nielsen bekræfter overfor klubbens sponsorer, at en ny spiller er på vej til Århus.

Søndag spiller AGF hjemmekamp mod Esbjerg fB, men noget af det mest spændende i forbindelse med det opgør kom uden for banen. Der var nemlig interessante toner, da AGF-direktør Jacob Nielsen stillede sig op foran sponsorerne for at tale om blandt andet transfervinduet.

Jacob Nielsen bekræftede ifølge TV3 Sport her, at en ny spiller er nært forestående og på vej til AGF. I samme ombæring blev det meddelt, at AGF-boss Peter "PC" Christiansen er "sydpå" som det blev formuleret.

Hvorvidt der er tale om Tyskland eller noget mere eksotisk er der ikke nogen meldinger omkring. Der kunne dog meget vel være tale om erstatning inde på midten af banen, efter at man forleden sagde farvel til Tobias Sana.

Også Mikkel Rygaard har været meldt på vej til AGF. Det skulle angiveligt ikke være ham, som er på vippen til at blive præsenteret.