AGF-boss jubler over bronze: David Nielsen er kongen af Århus
Da der var spillet fem runder af denne sæson, lå AGF til nedrykning. Holdet havde bare to point, og der var ikke meget, der tydede på, at det var i gang med den bedste sæson i 23 år.
Men søndag aften fik AGF'erne de første medaljer i mere end to årtier om halsen. Dermed har cheftræner David Nielsen måske gjort det, han kom til klubben for at gøre: trække sværdet ud af stenen. Man kan i hvert fald rolig udråbe ham til bykonge, mener hans chef, direktør Jacob Nielsen.
- Hvis det er for at være kongen, er der ingen tvivl om, at han har hevet det sværd op, for han er absolut kongen af Aarhus lige nu. Men jeg synes, at det skal have en anden karat. Det skal være en titel, der gør, at det sværd der ikke bare er rokket løs, siger han.
- Der er to parametre i det. Enten er det terminologien om kongerækken, eller også er det i forhold til noget mere ædelt end bronze.
Den endelige vurdering af, om David Nielsen har hevet sværdet ud, lader direktør Nielsen være op til træneren selv. Men kroningen står han gerne for.
Læs også:Blog: AGF skal fordoble budgettet for at indhente Brøndby og FCM
- David er fantastisk til at tale i bileder, og jeg synes da roligt, vi kan krone ham som konge af Århus lige nu. Men jeg kender også godt forventningerne til det.
Selv om Jacob Nielsen og de andre AGF-folk var skuffede over at tabe til Brøndby, var direktøren svært tilfreds med sæsonens forløb som helhed.
- Der er ingen tvivl om, at det er en fantastisk sæson for AGF. Jeg tror ikke, du kan finde en fodboldklub i verden, som vil kunne slippe af sted med at sige, at det ikke har været en godkendt sæson, hvis man ikke har præsteret bedre i 23 år. Jeg kan ikke mindes, nogen har stået med sådan en selvudslettelse, så det gør vi heller ikke her.
- Men vi er realistiske, og jeg ved, der venter et kæmpe arbejde. Det vil ikke være unaturligt, når det bliver hypet så meget, at nogle mister sulten.
Det er Jacob Nielsens fornmeste opgave at sørge for, at det ikke sker, siger han. Og selv om coronakrisen har gjort indhug i mange fodboldklubbers økonomier, kommer AGF ifølge direktøren til at sætte rekord for omsætning i denne sæson.
Læs også:AGF-profil om nederlag til Brøndby: Det kunne ikke være mere ligegyldigt
Derfor kan sportschef Peter Christiansen også se frem til gode arbejdsvilkår.
- "PC" får et stort budget, men det er jo hans egen skyld. Han har været pissegod til at... Tænk lige tilbage. Der var mytteri her omkring os, da vi solgte Jens Stage for et år siden, men de penge er jo gået ind i det sportslige budget. Det er den aftale, der er, og det synes jeg, "PC" har været fremragende til. Det har jeg meget stor tillid til, at han kan gøre igen.
- Der bliver lagt på, men strategien er ikke, at vi bare lige dobler op eller mister hovedet. Det er heller ikke den fornemmelse, jeg får, når jeg taler med sponsorer og aktionærer. De er med på, at det her er et langt, sejt træk, og synes, vi har bevidst, at det virker. Også i Århus.
- Det gør jo ikke nogen forskel, om "PC" får 5, 10 eller 20 procent mere. Det haler os ikke ind på Midtjylland og Brøndby. Det gør, at vi forhåbentlig kan øge afstanden endnu mere til de nedrykningspladser, som bliver ubarmhjertige næste år. Jeg taler ikke om nedrykning i AGF, og at vi skal undgå det. Jeg siger bare, at der er rigtig meget, som stadig kræver arbejde.
Det arbejde kan begynde senere på ugen. Onsdag spiller AGF Europa-playoff mod OB.
Læs også:AGF-fans festede løs efter bronzen: Vi havde svært ved at håndtere det
Læs også:Avis: Belgisk topklub viser interesse for AGF-stjerne
Læs også:Europæisk deltagelse er afgørende for AGF-topscorer