AGF-anfører om bænkplads: De andre har gjort det fantastisk
I lang tid var Niklas Backman en af de allerførste på holdkortet i AGF, når han var skadesfri, men sådan er det ikke længere. Men det vil han ikke brokke sig over, siger den svenske stopper til Århus Stiftstidende.
Backman så ofte til fra bænken i slutningen af den netop overståede sæson, hvor i stedet Frederik Tingager og Sebastian Hausner udgjorde det centrale forsvar.
Læs også:Medie: Dansk interesse for tidligere Allsvenskan-bomber
Det var også tilfældet, da AGF fredag spillede mod St Pauli i århusianernes sidste testkamp inden Europa League-kvalifikationskampen mod FC Honka torsdag. Men trods bænkpladsen er Niklas Backman blot imponeret over sine holdkammerater.
- Det er, som det er. Sådan sluttede sidste sæson jo også, hvor jeg var skadet, og jeg må bare sige, at både Hausner og Tingager har gjort det fantastisk, så jeg kan ikke brokke mig. Jeg vil selvfølgelig gerne spille, det vil alle i truppen, men jeg det også som en stor styrke, at holdet har klaret sig så godt, selvom der har været skader. Andre er trådt i karakter, og det er positivt, siger Backman til Århus Stiftstidende.
Læs også:AGF's EL-modstander rejser til Aarhus med en sejr i baggagen
Niklas Backman, 31 år, har spillet for AGF siden foråret 2016 og har blot et år tilbage af sin kontrakt med bronzevinderne. I den seneste sæson spillede han 22 kampe i Superligaen og tre i pokalturneringen.
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Leder: Conference League er den nye Toto Cup - Superligaen skal undgå den
Læs også:Modstandertræner om AGF: Den sværest mulige lodtrækning for os