Lasse Schöne brød med Serie A-klubben Genoa i starten af januar, og siden har den danske landsholdsspiller været på jagt efter en ny arbejdsgiver.
Aktuelt befinder han sig i Holland, hvor han træner med sin tidligere klub AFC Ajax, og her vil den 34-årige midtbanespiller allerhelst blive.
Det afslører Lasse Schönes agent, Revien Kanhai.
Læs også:Medie: Disse klubber er interesserede i Lasse Schöne
- Lasse foretrækker at spille i Holland eller tæt på Holland, siger agenten til Voetbal International.
Han fastslår, at der er bred interesse for den danske midtbanemand, der ikke har spillet et eneste minut i denne sæson. I de seneste uger har der været forespørgsler fra blandt andre italienske klubber og tyrkiske topklubber.
- Der var også meget lukrative tilbud fra Mellemøsten, men Lasse er en beundringsværdig person og vægter sin familie højest, lyder det fra Revien Kanhai.
Læs også:Kontrakten revet over i Genoa: Masser af henvendelser på gratis Schöne
Lasse Schöne har tidligere fastslået, at FC København er den eneste klub, han vil spille for i Danmark, men der er altiå ikke meget, der tyder på, at han vender hjem til Superligaen i denne omgang.
Midtbanespilleren sigter ultimativt efter en plads i Danmarks EM-trup til sommer.
Læs også:Transferplanen: Vild uge i vente i FC København?
Læs også:Rubén Sellés tilbage i Danmark: FCK har opnået meget, som AGF ikke har
Læs også:Andreas Bjelland smider 2020 i skraldespanden: Helt vildt frustrerende