FC København har Peter Christiansens afløser på plads.
Tipsbladet kan afsløre, Sune Smith-Nielsen skal være ny sportsdirektør i FC København.
Dermed har klubben valgt at rekruttere internt og give en meget loyal medarbejder chancen som øverste sportslige leder.
Sune Smith-Nielsen har været i FC København siden 2008, hvor han har arbejdet med de unge talenter.
Siden er han steget betragteligt i graderne.
Fra slutningen af 2020 har han siddet i stillingen som FC Københavns udviklingsdirektør og har altså haft en stor rolle i klubbens udvikling.
Nu skal han så træde endnu et skridt op og frem, når han bliver ansigtet på klubbens sportslige beslutninger.
Formelt er Peter Christiansen stadig sportsdirektør frem til 1. juli, inden han skal til Wolfsburg.