Video : Tipsbladet
Superliga

Afsløring: Silkeborg byder på Alex Douglas

Den svenske midterforsvarer har et halvt år tilbage af sin kontrakt i Allsvenskan-klubben Västerås SK.

Silkeborg har indledt sin stopperjagt, efter man har mistet Joel Felix, og Alexander Busch først nu er på vej tilbage fra en lang skade.

Tipsbladet kan afsløre, at pokalvinderne har budt på Alex Douglas fra Västerås SK.

Ifølge Tipsbladets oplysninger har Superliga-klubben har lagt et bud på omtrent halvanden million kroner for den 22-årige centerforsvarer, der er Silkeborgs førsteprioritet som forstærkning, hvorfor klubben lægger et hårdt pres på svenskerne for at få ham.

Alex Douglas har blot et halvt år tilbage af sin kontrakt i Allsvenskan-klubben, som står i det dilemma, om man skal tage imod pengene nu, eller om man skal beholde Alex Douglas i en svær kamp om at overleve i den bedste svenske række.

12 runder inde i sæsonen ligger Västerås SK sidst i tabellen.

Alex Douglas kom til Västerås i 2022 og var sidste år med til at rykke klubben op i Allsvenskan.

Næste skridt kan meget vel hedde Superligaen.