Randers er klar med en tiltrængt forstærkning.
Tipsbladet kan afsløre, at Superliga-klubben køber Florian Danho.
Ifølge Tipsbladets oplysninger er Randers blevet enig med angriberens klub, schweiziske FC Stade Lausanne-Ouchy, om en transfer på omkring 500.000 euro.
Det svarer til cirka 3,75 millioner kroner.
Samtidig kan Tipsbladet løfte sløret for, at den 24-årige franskmand får en kontrakt på fire år i Randers.
Tipsbladets kilder fortæller også, at Florian Danho ankommer til Danmark mandag, hvor lægetjekket og kontraktunderskrivelsen vil forestå.
Når det er kommet i orden, kan Randers præsentere sin nye angrebsprofil.