Mark Brink er efter lang tids tovtrækkeri ny FC Nordsjælland-spiller.
Tipsbladet kan nu afsløre, at prisen på den nye midtbanespiller fra Silkeborg er 11 millioner kroner plus bonusser og videresalg.
Ifølge Tipsbladets oplysninger skal 20 procent af salget videre til Mark Brinks tidligere klub, Esbjerg, som får 2,2 millioner kroner.
Lægetjek og underskrifter er sat, så handlen er gået igennem. Han får en treårig aftale.
26-årige Mark Brink kom til Silkeborg i januar 2020 fra Esbjerg, hvor han fik sin fodboldopdragelse.
Nu går turen til Right to Dream Park efter mange ugers forhandlinger.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.