Video : Tipsbladet
Superliga

Afsløring: FCM og Tromsø forhandler om Priske

August Priske er eftertragtet i Norge, hvor Tromsø har lagt sig i førerpositionen til at tage ham foran Viking og Fredrikstad.

August Priske synes ikke at have en fremtid i FC Midtjylland.

Tipsbladet kan afsløre, at de danske mestre og Eliteserien-klubben Tromsø forhandler om angriberen.

Ifølge Tipsbladets oplysninger er klubberne så godt som enige om transfer, så det er op til spilleren, om han vil foretage skiftet.

August Priske har ikke kun Tromsø som mulighed, for Tipsbladets kilder fortæller, at også Viking kæmper om hans gunst, ligesom Fredrikstad er interesseret.

20-årige August Priske fik sidste sommer en kontraktforlængelse i FC Midtjylland helt frem til sommeren 2028, men hans tid i klubben synes alligevel at lakke mod enden allerede et år inde i den aftale.

Brian Priskes søn blev en del af FC Midtjylland i 2014, hvor han kom til som ungdomsspiller fra Horsens.

I sidste sæson var han udlejet til FC Eindhoven, hvor han fik lavet tre kasser.

Nu prøver han at blive lokket til Norge.