Video : Tipsbladet
Superliga

Afsløring: FC Midtjylland køber Ousmane Diao

FC Midtjylland har givet den meget eftertragtede forsvarsspiller en femårig kontrakt foran klubber som Benfica og Sporting.

FC Midtjylland har købt den meget eftertragtede Ousmane Diao.

Det kan Tipsbladet afsløre.

Ifølge Tipsbladets oplysninger har den 20-årige senegalesiske midterforsvarer skrevet under på en femårig aftale med de danske mestre.

Han kommer til Superligaen fra søsterklubben CD Mafra i Portugal, hvor Ousmane Diao har efterladt et voldsomt indtryk i halvandet år.

Så godt, at den meget anerkendte portugisiske sportsavis A Bola i maj havde Ousmane Diao på forsiden, fordi storklubberne Benfica og Sporting begge har været ude efter ham.

Sporting har som bekendt allerede Ousmane Diaos navnebror Ousmane Diomande i klubben, og ham betalte klubben knap 100 millioner kroner for i FC Midtjylland. Beløbet kan stige til 150 millioner kroner.

Foto: Privat

Og det behøver ikke engang stoppe dér, for Ousmane Diomande er rygtet til de allerstørste klubber i verden til astronomiske beløb, og ulvene har en videresalgsklausul på hele 20 procent.

Sporting købte ham for et år siden fri i FC Midtjylland, selv om Diomande ikke engang nåede at få debut i Superligaen, men grundet de flotte præstationer i selvsamme CD Mafra slog de til.

Men portugiserne får altså ikke den hurtige, stærke og boldsikre Ousmane Diao i denne omgang.

U20-landsholdsanføreren fra Senegal er købt af FC Midtjylland.