Video : Tipsbladet
Superliga

Afsløring: Brøndby sælger Mathias Greve

Brøndby sælger Mathias Greve tilbage til Randers, kan Tipsbladet afsløre.

Randers får ham tilbage. Mathias Greve.

Tipsbladet kan afsløre, at Brøndby sælger midtbanemanden til randrusianerne.

Ifølge Tipsbladets oplysninger køber Randers sin tidligere profil for 400.000, tre millioner kroner, inklusiv bonusser.

Fredag er han fraværende til Brøndbys træning, og det skyldes ifølge Tipsbladets kilder, at Superliga-klubberne er blevet enige om en intern handel, så den 29-årige dynamo har fået lov til at tage til lægetjek i Randers.

Når det er gennemført, vil han skrive under på en længerevarende kontrakt.

Sportsdirektør i Randers, Søren Pedersen, var i forbindelse Superliga-kampen mellem de to mandskaber søndag meget klar i mælet omkring, at Mathias Greve er en ønskespiller for klubben.

- Jeg ser ikke Greve helt som central midtbanespiller. Jeg ser ham som, hvis vi skal spille med tre på midten, en af 8’erne eller en indvendig kant, som han er rigtig dygtig til, og som han har været tidligere i Randers, så den vil jeg ikke helt afvise, sagde Søren Pedersen til Viaplay og tilføjede:

- Hvis muligheden kommer, vil det selvfølgelig være interessant. Jeg kender godt hans situation, så nu ser vi, hvad der kan lade sig gøre. Vi har arbejdet meget intenst på Enggård og Rømer, men der er heldigvis en uge tilbage.

Fredag er det lykkedes at nå helt i mål med handlen.

Om kort tid vil Mathias Greve være tilbage i den klub, hvor han fik sit Superliga-gennembrud på så højt et niveau, at Brøndby i 2021 lagde en million euro, 7,5 millioner kroner, for at købe ham fri.

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.