I dag starter Mohamed Daramy på toppen for FCK, der søndag aften på udebane møder Brøndby. Det kunne dog have været omvendt, afslører han over for TV 3 Sport.
Han skiftede til FCK fra sin barndomsklub Hvidovre. Kort tid forinden, var han meget tæt på at skifte til rivalerne fra Brøndby.
Læs også:Startopstilling: FCK's unge angribere får igen chancen mod Brøndby
- Jeg var rigtig tæt på at tage derud(Brøndby, red). Jeg tror, det var en uge fra. Men jeg var kun tæt at tage derud, fordi jeg ikke vidste, at FCK ville have mig, fordi jeg ikke fik det at vide af min klub Hvidovre, forklarer Mohamed Daramy.
Da han af omveje fik fortalt, at FCK faktisk var meget interesseret i ham, gav det hele sig selv.
Læs også:Jung: Dette derby mod FCK bliver mere specielt
- Jeg har altid villet spille i FCK og har altid set op til N'Doye, da jeg var lille, og jeg har altid set FCK's kampe. Så da jeg hørte det, var jeg ikke i tvivl om, hvem jeg skulle tage til. Selvom min mor er FCK-fan og min far er Brøndby-fan, siger Daramy, der bedyrer, at han har været FCK’er siden, han var helt lille.
Se hele interviewet med den unge komet i videoen over artiklen.
Læs også:FC Midtjylland-træner: Fuldt fortjent, at AGF er nummer tre
Læs også:Solbakken før derby: Brøndby har en større udfordring end os
Læs også:Riddersholm om FCM-spiller: Kan Midtjylland ikke bruge ham, kan vi