Video : Tipsbladet
Superliga

Advarsel annulleres: Brøndby IF får medhold i klage

Morten Frendrup har fået omstødt sin anden advarsel mod AGF. Han kan derfor være med for Brøndby mod SønderjyskE på søndag.

Brøndby IF's Morten Frendrup blev udvist i mandagens udekamp mod AGF med to gule kort, men de blå-gule appellerede med det samme den anden advarsel, som de blå-gule mente var helt forkert.

Det har Fodboldens Disciplinærinstans givet Brøndby IF ret i.

Læs også:Superliga powerranking: Et afgørende splitsekund i Århus

Superliga-klubben oplyser, at man har fået medhold i appellen, og at Morten Frendrups anden advarsel er blevet omstødt. Det betyder samtidig, at Frendrups karantænepoint nedbringes, og at han derfor kan være med på søndag mod SønderjyskE.

Brøndby IF satsede 25.000 kroner på appellen til Fodboldens Disciplinærinstans, men de penge får klubben tilbage, efter at instansen har givet medhold.

Læs også:To drenge anholdt: Skød bomberør mod Superliga-stadion

Det var Jørgen Daugbjerg Burchardt, der svingede det fejlagtige gule kort ud til Morten Frendrup - du kan se episoden i videoen i toppen af artiklen.

Brøndby IF tabte 1-3 mod AGF. 

Læs også:Ingen sol og varme: Brøndby dropper den årlige træningslejr i udlandet

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 11. runde

Læs også:- Jeg skylder Brøndby og fansene en undskyldning