PARKEN (Tispbladet): Et fantastisk menneske.
Det var med særdeles pæne ord, at Anis Ben Slimane beskrev sin landsholdskollega Elias Achouri, da Tipsbladet talte med ham nogle uger siden.
Og FCK-tuneresen gengælder de rosende ord.
I Parken, forud for morgendagens Conference League-kamp mod polske Jagiellonia, sætter Achouri ord på forholdet og fortæller også, at han rådførte sig med Slimane før hans skifte til dansk fodbold.
- Jeg kender ham fra landsholdet, så jeg kendte ham, før jeg kom til Danmark. Da jeg var ved at komme til Viborg, stillede jeg ham en masse spørgsmål om Danmark, for jeg vidste ingenting om landet.
- Vi har et godt forhold, han er min ven, og han er også en rigtig god spiller i Championship. Det er en god liga for ham. Jeg håber, at det går ham godt. Det fortjener han, siger Achouri til Tipsbladet og den øvrige presse.
Achouri og Slimane er noteret for syv kampe sammen på det tunesiske landshold.
Tre af dem faldt til årets African Cup of Nations, hvor de begge havde betydelige roller.
Det endte dog skuffende for tuneserne, der endte på sidste pladsen i gruppespillet.
Du kan læse klippet, hvor Slimane taler om Achouri i videoafspilleren øverst.