AC Milan henter direktør i FC København
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AC Milan henter direktør i FC København

FC Københavns sponsordirektør Alex Rasmussen har landet et job i storklubben AC Milan.

Det er ikke kun inde på banen, at FC København formår at levere personale til udenlandske klubber. Også udenfor kridtstregerne er der gang i svingdøren.

FC Københavns sponsordirektør Alex Rasmussen rykker således til den italienske storklub AC Milan, hvor han skal stå for klubbens globale sponsoraftaler. Alex Rasmussen har haft sin gang i den danske mesterklub i seks år, men snart får han altså en af verdens største klubber som arbejdsgiver.

I AC Milan får Alex Rasmussen blandt mange kollegaer også en landsmand, han kan tale sit modersmål med i frokostpauserne. AC Milan har i forvejen Casper Stylsvig på lønningslisten - hans stilling i Milano er Chief Revenue Officer. 

Alex Rasmussen har første arbejdsdag i Italien 1. april.

Læs også:Her er FCK-truppen til træningslejr

Læs også:FCK vinder sikkert i første træningskamp

Læs også:Officielt: Randers henter midtbanespiller i OB

Læs også:Randers-flop skifter til Kina: Kom som en bad boy, skifter som en bad boy

Læs også:FCM klapper i om svensk stjerne: Vi har set historien