Han blev kendt som Bo Henriksens hemmelige våben, der kunne gøre indkast på egen banehalvdel farlige i modstanderens felt.
Men i foråret var Mikkel Qvist så langt fra spilletid i AC Horsens, at han blev sendt til den islandske klub KA Akureyri på en lejeaftale. Men hvad der skulle have været et halvt år med masser af spilletid blev - som så meget andet - forpurret af coronapandemien.
Læs også:Lyngby BK ansætter midlertidig træner
Den islandske turnering blev lukket ned før tid, og nu er Mikkel Qvist tilbage i AC Horsens, der har fået ny cheftræner i mellemtiden.
- Vi har halvanden måned til at se hinanden an. Mikkel Qvist er en helt ny spiller for mig og omvendt, siger AC Horsens' cheftræner Jonas Dal til Horsens Folkeblad.
Læs også:Bo Henriksen om gammel Randers-klage: Det er vanvittigt
Mikkel Qvist er ikke spilleberettiget for AC Horsens før det nye år, men han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2022, og derfor træner han også med holdkameraterne.
Men om han også er der efter årsskiftet, tør Jonas Dal ikke spå om, da de endnu ikke har afklaret, hvad der skal ske i fremtiden.
Læs også:David Nielsen: Tingene kan blive afgjort i denne periode
Læs også:Vejle-boss: Forskel på vores danske og udenlandske spillere
Læs også:Lyngby-stopper testet positiv for Covid-19: Misser bundbrag