Casper Tengstedt har aldrig fået sin Superliga-debut for FC Midtjylland, men i den kommende sæson skal den 20-årige angriber nok komme til at optræde i landets bedste fodboldrække.
Det bliver for AC Horsens.
Læs også:Medie: Bo Henriksen vil have 22 millioner for Horsens-juvel
De to klubber oplyser fredag formiddag, at Casper Tengstedt skifter på en lejeaftale til AC Horsens for hele den kommende sæson. Tengstedt var i den forgangne sæson på leje i FC Nürnberg, uden det kastede førsteholdsfodbold af sig.
- Casper Tengstedt er en ung angriber, der altid har lavet mål, og det siger lidt om hans talent og potentiale, at han blev topscorer i U19 Ligaen. Han har fået hår på brystet i Tyskland, hvor han fik en god oplevelse med fem mål i 10 kampe, og han er et stort talent, som FC Midtjylland tror meget på. Sammen skal vi gøre ham endnu bedre, og det glæder vi os til, fortæller AC Horsens-manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.
Læs også:Her er de 22 bedste citater fra den forgangne Superliga-sæson
Hovedpersonen ser frem til opholdet i AC Horsens.
- Jeg vil sindssygt gerne spille fodbold, og jeg er sikker på, at AC Horsens er et godt sted for mig. Jeg har kun hørt positivt om klubben og Bo Henriksen, og jeg er glad for, at jeg har skrevet under på en lejeaftale for det kommende år. Ambitionen er at få spilletid, og jeg håber på, at jeg kan gøre en forskel ved at score mål og sætte mine holdkammerater op til chancer, fortæller Casper Tengstedt.
Angriberen har første arbejdsdag i AC Horsens 17. august.
Læs også:Avis: Ajax vinder kampen om dansk stortalent
Læs også:Bo Henriksen: Jeg er klar til at vige pladsen med det samme
Læs også:Sådan stemte trænerne til Forårets Profil