I sommeren 2017 var AC Horsens gennem to drabelige opgør mod Vendsyssel FF for at sikre sig en billet til den Superliga-sæson, der netop er overstået. I den sæson var der omvendt ikke meget at bide negle over.
Tværtimod.
Det endte med en sjetteplads for AC Horsens, der allerede efter 26 runder af Superligaen kunne tænke i den kommende sæson. Ingen nedrykningsfare og masser af fede kampe for holdet, der tilmed var med til at "afgøre" det danske mesterskab, da klubben i næstsidste spillerunde af mesterskabsspillet tog point fra Brøndby.
Nu er jagten på forstærkninger gået i gang, og Horsens kigger i den grad uden for landets grænser. Både manager Bo Henriksen og assistent Mads Lyng skal rejse og se fodbold det næste stykke tid. Der spilles stadig i Skandinavien, blandt andet i den norske liga, der ikke ligger stille under VM.
- Det handler om at få de bedste, vi kan få. Vi er heldigvis i den situation, at vi ikke skal tilfredsstille en by eller en fangruppe med et navn. Der kommer ikke til at gå politik i det. Det kan også nemt ende med, at vi få en spiller, der navnemæssigt ikke lyder af meget, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.
AC Horsens står dog ikke først i køen, når det handler om rekruttering på grund af økonomien, så det handler også for klubben og manageren om at have flere bolde i luften.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.