Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens er blevet ramt af coronavirus

Michael Lumb har testet positiv for Covid-19, mens resten af klubben er gået fri.

Superligaen er i forbindelse med landsholdspausen blevet ramt af et tilfælde af coronavirus, og denne gang er det AC Horsens' Michael Lumb, som er testet positiv. 

Det melder AC Horsens selv.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Han er dog den eneste i Horsens-truppen, der er blevet ramt, ligesom alle øvrige trænere og ledere har testet negativ. Nu følger østjyderne de retningslinjer, der er udstukket fra Divisionsforeningen fortæller sportschef Niels Erik Søndergård.

- Vi følger selvfølgelig protokollerne nøje, og alle spillere, trænere og ledere bliver som protokollerne foreskriver testet igen fredag den 16. oktober, selvom deres tests var negative, siger han og fortsætter:

Læs også:Horsens-back efter nyt nederlag: Kendetegnende for sæsonstarten

- Det her er selvfølgelig en ærgerlig situation for Lumb, men vi ser det også som et udtryk for, at protokollerne virker i og med, at vi fanger et positivt tilfælde, inden vi sender spillerne i kamp, lyder det fra Niels Erik Søndergård.

Michael Lumb fortæller desuden, at han har ondt i hovedet og er træt, men at han har taget piller for at holde hovedpinen nede. Ellerrs er han okay, fortæller han.

Dermed er han ikke med i AC Horsens kamp mod AGF på søndag.

Læs også:Brøndby stryger til tops efter sejr over AC Horsens

Læs også:Endnu en Juventus-spiller testet positiv: Hele holdes sendes i karantæne

Læs også:Udlandsdansker endelig fri af coronavirus