Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens-direktør: Forventer, at Jonas Dal også er træner i 1. division

AC Horsens-direktør Kristian Nielsen forventer, at Jonas Dal også er klubbens cheftræner, hvis det ender med nedrykning i indeværende sæson.

AC Horsens tabte søndag 0-3 til SønderjyskE, og derfor er Den Gule Fare stadig uden sejr i denne sæson. Holdet er desuden på sidstepladsen i Superligaen og med afstand det mandskab, der har scoret færrest mål.

Der er nok at være bekymret for i den østjyske Superliga-klub, som kort inden sæsonstarten hyrede Jonas Dal som cheftræner.

Netop cheftrænerposten er den første, der sættes spørgsmålstegn ved, når et hold ikke skraber nok point sammen, men i AC Horsens er der fuld opbakning ti Jonas Dal.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Der er ingen bund i FC København

- Jonas har indgået en tre-årig aftale med AC Horsens, og det er vi rigtig glade for, sagde direktør Kristian Nielsen til TV3 Sport søndag aften før kampen mod SønderjyskE.

Så hvis I rykker ned, kan du også forestille dig, at han er træner i 1. division?

- Ja, jeg forventer, at han også er træner for AC Horsens, hvis det skulle blive tilfældet.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 8. spillerunde

Kristian Nielsen blev også spurgt ind til den spillemæssige transformation, AC Horsens har sat i værk efter Bo Henriksens afsked og Jonas Dals ankomst. Fremover vil østjyderne stræbe efter at spille mere med bolden. 

- Vi skal passe på, at vi karikerer den del, for selvfølgelig skal vi være dygtigere til at spille spillet med bolden, men vi må aldrig glemme det, vi også er kendte for - det er hårdt arbejde og at gå til den i duellerne. Basen skal fastholdes, men vi vil gerne bygge på, lød det fra Nielsen

Du kan se hele interviewet med AC Horsens-direktøren i videoen i toppen af artiklen.

Læs også:SønderjyskE-profil kåret som månedens spiller: Første gang siden 2016

Læs også:Jonas Dal efter endnu et Horsens-nederlag: Der er en trykket stemning

Læs også:Alexander Bah: Modstanderne er begyndt at se vores farlige folk nu