Han fylder 35 år i efteråret, men han lægger ikke støvlerne på hylden endnu, Johan Absalonsen.
Den erfarne kantspiller har onsdag forlænget sin aftale med SønderjyskE med yderligere et halvt år, så han også får starten af den kommende Superliga-sæson samt sønderjydernes europæiske eventyr med.
Læs også:Medie: Tidligere AaB-assistent tager over i Vendsyssel
Til SønderjyskE’s hjemmeside fortæller Absalonsen, at beslutningen kommer på baggrund af forårets præstationer.
- Jeg har lige skullet mærke efter, men jeg har også fået et klart svar. Jeg brænder fortsat for at spille fodbold, og jeg er hundrede procent klar til at give den en skalle i SønderjyskE i efteråret. Det er vigtigt for mig, at jeg fortsat kan bidrage til holdet, for jeg vil gerne stoppe, mens jeg er på toppen, men jeg synes, at jeg fik vist i foråret, at jeg godt kan være med endnu.
Læs også:Efter skuffende sæson: Vendsyssel fyrer Johnny Mølby
- Nu glæder jeg mig til efterårets udfordringer, hvor vi skal kæmpe alt, vi har lært i 3F Superligaen, og så kan vi forhåbentligt også lave en overraskelse eller to, når vi igen skal prøve kræfter med Europa, siger Johan Absalonsen.
Johan Absalonsen har tidligere spillet for Brøndby IF, OB, FC København og tilbragte 2017/18-sæsonen i australsk fodbold hos Adelaide United. I SønderjyskE står han noteret for 173 kampe og 34 mål i Superligaen – begge er klubrekorder.
Læs også:AC Horsens vil forlænge med guldfugl - men kan blive tvunget til salg
Læs også:Avis: Kudus er på plads i AFC Ajax - har underskrevet lang aftale
Læs også:Anføreren forlænger i SønderjyskE