Løber man listen over tidligere vindere igennem, er den fyldt med nuværende og tidligere (og måske kommende) A-landsholdsprofiler. Det vidner om, at prisen som Årets Mandlige Talent i dansk fodbold borger for en stor karriere.
Den kommende vinder bliver enten en spiller, der er udviklet i FC Nordsjælland, OB eller FC Midtjylland. Det står klart, efter DBU tirsdag eftermiddag offentliggjorde de fem nominerede.
De er: Andreas Skov Olsen, Mikkel Damsgaard, Victor Nelsson, Oliver Christensen og Gustav Isaksen.
Læs også:FCK, BIF eller FCM: Her er de nominerede til årets Superliga-spiller
De tre førstnævnte er alle udviklet i FC Nordsjælland - og er alle blevet solgt. Skov Olsen spiller i Bologna, Nelsson i FC København, og til sommer forlader Damsgaard Farum til fordel for Sampdoria. Christensen og Isaksen spiller begge fortsat i henholdsvis OB og FCM.
Gustav Isaksen er den yngste er de fem nominerede, eftersom han er født i 2001. Damsgaard er en årgang ældre, Skov Olsen og Christensen er fra 1999, mens Nelsson er alderspræsident i selskabet med sit pas fra 1998. Isaksen er desuden den eneste, der ikke har optrådt for U21-landsholdet.
Det er DBU, der uddeler prisen, som vel at mærke ikke er den samme, som Spillerforeningen uddelte til Andreas Skov Olsen tidligere denne vinter. Vinderen bliver offentliggjort i uge 9 - fra den 24. februar til og med den 29. februar.
Læs også:Lyngby-boss i kamp med sværvægtere om at blive Årets Træner
De tidligere vindere af DBU's Årets Mandlige Talent er:
2018: Jacob Bruun Larsen
2017: Mathias Jensen
2016: Kasper Dolberg
2015: Andreas Christensen
2014: Pierre Emile Højbjerg
2013: Andreas Cornelius
2012: Jores Okore
2011: Nicolai Boilesen
2010: Christian Eriksen
2009: Simon Kjær
2008: Mathias ’Zanka’ Jørgensen
2007: Kasper Schmeichel
2006: Daniel Agger
Læs også:Andreas Skov Olsen og Bologna nedlagde Roma
Læs også:FCN-chef om Damsgaard-salg: Alle parter har været grundige
Læs også:Nu er han solgt: Se det bedste fra FCN-kometen Damsgaard